Assi: KNR

Partii Naleraq om aftale: Vi har fået bekræftet vores bange anelser

Oppositionspartiet Partii Naleraq er meget skuffet over aftalen om det danske medejerskab i Kalaallit Airports International. Aftalen fjerner Grønlands mulighed for at stå på egne ben, mener partiet.

- Det er en fjernelse af vores formåen til at stå på egne ben, siger Partii Naleraqs Pele Broberg til KNR, efter at aftalen med den danske stat om medejerskab i Kalaallit Airports er blevet offentliggjort.

Partii Naleraq har været imod aftalen fra starten, og den var blandt hovedårsagerne til, at Partii Naleraq forlod koalitionen tilbage i september 2018.

Danmarks investeringer i Grønlands lufthavne

 

  • Staten skyder 700 mio. kr. i lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Staten vil dermed komme til at eje 33,3 procent af de to lufthavne.
  • Der søges om et lån i Den Nordiske Investeringsbank på 450 mio. kr., hvor staten stiller garanti for lånet, så lånerenten kan blive lav.
  • Staten yder et lavtforrentet lån på op til 450 mio. kr. til den resterende del af finansieringsbehovet.
  • Naalakkersuisut og staten skyder derudover i alt 220 mio. kr. i en pulje, som skal fremme erhvervsprojekter i Grønland.

I sidste uge underskrev Kim Kielsen den endelige bindende aftale om dansk medejerskab i Kalaallit Airports International efter at have forhandlet betingelserne på plads i løbet af vinteren.

Modstander af vetoret til Danmark

Og aftalen får en hård medfart af Broberg:

- Vi har desværre fået bekræftet vores bange anelser om, hvor dårlige koalitionen og deres støtteparti er til at begå handel, siger Pele Broberg.

Han er modstander af, at den danske stat får vetoret i bestyrelsen i Kalaallit Airports International i en række spørgsmål om blandt andet valg af bestyrelsesformand og væsentlige omstruktureringer i selskabet.

AAMMA ATUARUK Kalaallit Airports pillugu piginneqatigiinnissamik isumaqatigiissut saqqummiunneqartoq

- Når Danmark har vetoret på alt, hvad der har med udvikling at gøre, så er der ikke længere nogen grund til at kalde det her et grønlandsk projekt, lyder det fra Pele Broberg.

Flere eksperter i selskabsret har tidligere udtalt til KNR, at det er helt naturligt, at Danmark og Grønland skal være enige om store beslutninger for det kommende selskab, der skal drive Nuuk og Ilulissat lufthavne.

Danmark indskyder et stort beløb, og derfor er det naturligt, at Danmark og har visse rettigheder i selskabet, lød vurderingen.

Pele Broberg anerkender, at Danmark har gjort sit for at sikre sin investering i Kalaallit Airports International, men han ærgrer sig over, at Grønland har mistet sin fuldstændige kontrol over selskabet.

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat