Nyt spædbørnshjem til Tasiilaq
Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq bliver omdannet til spædbørnshjem og et hjem for unge mødre og fædre. Samtidig bliver hjemmet også etableret som familiehøjskole for Kommuneqarfik Sermersooq.
- Vi har hårdt brug for det, specielt mangler vi et spædbørnshjem, siger formand for velfærdsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq Astrid Fleischer Rex.
Hjemmet bliver etableret til næste år, men man ved endnu ikke, hvornår det bliver åbnet. I Nuuk etableres der et hjem i 2010, og planlægningen er i gang allerede nu.
Hjemmene i Tasiilaq og i Nuuk vil være tilbud for beboere i Kommuneqarfik Sermersooq.
- I alle byer i vores store kommune har vi problemer med at få anbragt spædbørn. Vi er derfor glade for at hjemmene etableres, siger Astrid Fleischer Rex.
Se aftenens Qanorooq.