VIDEO Abortdebat røget af sporet

Der bliver foretaget flere end 800 aborter hvert år. Tallene er skyhøje, højere end fødselstallet, og debatten er igen rødglødende, hvor seneste forslag handler om brugerbetaling på abort.

Debatten er dog røget af sporet, mener jordemoder, der arbejder med tidlig indsats under Paarisa.   

Det er upassende at råbe op om brugerbetaling og pege fingre af kvinder i vanskelige situationer. Lad os hellere fokusere på problemets kerne, nemlig omsorgssvigt, siger jordemoderen Birgit Hansen til KNR.

- Jeg er helt sikker på, at brugerbetaling ikke er den rigtige løsning. De kvinder, den vil ramme, er den mest sårbare gruppe, der i forvejen vil have svært ved at betale. Er det så offentligheden der skal betale? 

- Og det, man jo gør igen, er at påføre dem mere skyld og skam, end de allerede har i forvejen. Det hjælper ikke nogen, og det hjælper ikke noget til at handle bedre, tværtimod, siger Birgit Hansen, der er uddannet jordemoder, pædagog og har en basisuddannelse for klinisk sexologi. Hun arbejder i enheden for tidlig indsats.

Læs også Atassut ungdom: Aborter skal koste fem procent

Birgit Hansen har boet i Grønland i tyve år og har stort kendskab til kvinderne, der får foretaget provokeret abort.

- Jeg har aldrig mødt en kvinde, der bruger abort som prævention. Jeg har mødt rigtig mange kvinder, der har fået mange aborter, men jeg har altid kunne set, at der er en bagvedliggende årsag.

- Hvis du er vokset op med vold, seksuelle overgreb og misbrug i hjemmet, så betyder abort ikke så meget.

Derfor mener hun, at debatten og indsatsen skal drejes mod problemets kerne.

- Jeg tænker, man skal prøve at kigge på det i et bredere perspektiv. For eksempel har tal for omsorgsvigt været ens i tredive år, og det hænger sammen.

- Hvis man aldrig har lært at passe på sig selv, når man aldrig har lært omsorg, så kan man heller ikke som voksen passe på sig selv. Og det gør, at mange bliver gravide uønsket, siger Birgit Hansen. 

Læs også Doris Jakobsen vil de mange aborter til livs

Karolina Olsen, sundhedsassistent i Maniitsoq sundhedscenter, giver hende ret. 

Hun er ligeledes imod brugerbetaling på aborter. Karolina Olsen har i sit virke inden for området i 13 år haft kendskab til de kvinder, der har foretaget en abort i Maniitsoq. 95,5 procent af de 44 kvinder, der fik foretaget et indgreb i 2013, er uden uddannelse og job. Kvinder, som før har fået aborter, og som regel ikke har råd til endnu et barn. 

Læs også Sundhedsvæsenet: Alt for mange dyrker usikker sex

Birgit Hansen mener, at der tydeligvis er lang vej endnu, men hun ser en vej ud af den nuværende situation. Hendes vej handler dog ikke om brugerbetaling.

- Lige nu er vi ikke klædt godt nok på til at hjælpe dem, men det kan vi blive. Hvad der skal til, det skal vi også diskutere. Er det et kursus i ordenligt samtale, hvordan er det vi skal klæde fagpersonerne på.

- Jeg tænker, at vi skal skal kalde dem ind til en samtale og sige, hvordan kan jeg hjælpe dig med at passe på dig selv, hvilken præventioner skal du bruge, og fjorten dage efter skal vi have fat i dem igen, hvis de ikke kommer, skal vi opsøge dem, siger Birgit Hansen. 

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat