VIDEO Jordemoder vil involvere forældre i uønskede graviditeter

Mindst hver anden gravide i Grønland vælger at få en abort. Faktisk viser statistikken, at der er blevet foretaget flere aborter end fødsler i de seneste par år.

I 2013 blev der født 820 børn, mens der blev foretaget 873 aborter. Året før var det næsten fifty-fifty, mens vi skal fire år tilbage, før antallet af fødsler var markant højere end antallet af aborter.

Den tendens bekræftes ifølge avisen AG af en undersøgelse foretaget på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor syv ud af 10 kvinder har svaret, at de havde haft en eller flere uønskede graviditeter.

Det får jordemoder Margrethe Kruse til at stille spørgsmål ved den måde, unge mennesker bliver undervist i at ungå graviditet på.

- Jeg tænker, at vi måske ikke forebygger nok. Men på den anden siden, gør vi rigtig meget, og alligevel er der så mange aborter, siger Margrethe Kruse til KNR.

Læs også VIDEO Syfilis skal bekæmpes med oplysning, gummi og flere penge

Jordemoderen så gerne, at forældrene deltog endnu mere i forebyggelsen.

- Vi kunne invitere forældrene med til undervisningen, så de kan tale om det, når det kommer hjem, foreslår Margrethe Kruse, som egentlig også gerne selv ville deltage.

- Vi vil gerne ud til uddannelsesinstitutionerne og oplyse, men vi har ikke tid, fastslår hun.

En abort kan foretages indtil 12. graviditetsuge. I 8. uge er fosteret ca. 5,5 cm langt. Fire uger senere ligner det et meget lille menneske.

Læs også Sundhedsvæsenet: Alt for mange dyrker usikker sex

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat