Kamik, kajak, ka'du?

Er titlen på en Workshop som åbner hver søndag i maj måned på det danske Nationalmuseum. Kan du kaste en legeharpun, mens du sidder i en spand? Ka' du gribe en knogle på en pind? Det er nogle af de spørgsmål, som det danske Nationalmuseum stiller sine gæster, for at teste om de kan bliver gode sælfangere.
maajip 03-at 2009 13:50

Kamik, kajak, ka' du? hedder den familieworkshop, som finder sted i museets Grønlandsudstilling. Gæsterne får her både mulighed for at se den flotte grønlandske samling, høre om den gamle fangerkultur og selv at blive testet udi fangerkunsten.

En af øvelserne går ud på at holde balancen med fødderne i en blikspand, mens man kaster en legetøjsharpun gennem et hul i et skind. Gæsterne kan dog øge fangstchancerne og selv medbringe en særlig ting til at fremstille deres helt egen lykkeamulet, som måske kan forbedre fangstheldet.

Kamik, kajak, ka'du? kører hver søndag i maj måned fra klokken 12 til 15 i det danske Nationalmuseums Grønlandske afdeling.