Skilte på grønlandsk i Hjemmestyret

Doris Jakobsen, Siumut, foreslår, at al skiltning som minimum skal være på grønlandsk.

De små skilte på dørene i Hjemmestyres korridorer kommer i eftermiddag til debat i Landstinget. Doris Jakobsen, Siumut, foreslår, at al skiltning som minimum skal være på grønlandsk. Radioavisen har mødt Doris Jakobsen i korridorerne til en snak om skiltene, som indtil videre primært står på dansk.

- Nu er vi på landstings-gangen. Der står ”ledende konsulent”, men der står ikke noget på grønlandsk. Det kan godt være forvirrende, når man kun taler grønlandsk. Og der står ”overassistent - administrationsafdeling”, men intet på grønlandsk. Der står også ”fuldmægtig” og ”journal”, og hvad betyder det egentlig på grønlandsk?, spørger Doris Jakobsen, Siumut.

Hun fortsætter:

- Vi siger altid, at grønlandsk er det vigtigste her i landet, og det er det også. Men når man kommer ind i Hjemmestyret, så kan man se, at skiltene ved dørene kun står på dansk. Jeg synes, at det er ærgerligt, fordi de fleste, der bor her i landet, taler grønlandsk. Derfor synes jeg, at al skiltning skal stå på grønlandsk, dansk og måske engelsk.

-Hvis nu de fleste mennesker godt kan forstå skiltene, er det så ikke nok?

- Nej, det er det ikke. Som sagt, så taler de fleste medmennesker her i landet, og så er det vigtigt, at skiltningen i Hjemmestyret er på grønlandsk.

- Hvis ikke skiltningen laves om, hvad frygter du så, at der vil ske?

- Jeg synes, at vi skal fremhæve vores identitet, og vi skal også sende et signal om, at vi er i Grønland.

Skilte-forslaget fra Doris Jakobsen bakkes op af landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Kim Kielsen. Han siger, at han er meget enig i, at det grønlandske sprog skal fremmes, og derfor bør skiltningen ved dørene i samtlige direktorater som minimum være på grønlandsk.

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat