Per Berthelsen er færdig som partiformand

Der var ingen slinger i partivalsen, da Demokraterne i aftes på 'Hotel Hans Egede' i Nuuk ved en ekstraordinær generalforsamling afsatte deres hidtidige formand Per Berthelsen med så klar en stemmeafgivning som 14 - 0 med en blank stemme til fordel partiets nye formand Jens B. Frederiksen.

Det var nu ikke helt uventet, for der har siden april i år raset en bitter og opslidende strid i partiet.

To landstingsmedlemmer 'tog deres gode tøj' og nærmest gik, mens de resterende fire landstingsmedlemmer kæmpede videre for endnu engang, som Jens B. Frederiksen udtrykker det, at forsøge at genskabe noget af fordums relativt store indflydelse i nyere grønlandsk politik.

Jens B. Frederiksen tilføjer, at et af de emner den nye hovedbestyrelse snarest vil tage stilling til bliver spørgsmålet om Grønlands overgang til snarligt Selvstyre.

- Jeg er ikke så sikker på, vi for enhver pris skal købe Selvstyremodellen. Der er stadig mange ting, der skal ordentligt på plads, før vi bør tage dette skridt fuldt ud, siger den nye partiformand.

Som politisk næstformand i partiet blev det Palle Christiansen, der fortsætter. Astrid Fleischer Rex blev Demokraternes nye organisatoriske næstformand, mens Karen M. Lynge er partiets nye kasserer.

Hverken landstingsmedlem Per Berthelsen eller Nuuk-Demokraternes lokalformand Erik H.K. Heilmann mødte op til den ekstraordinære generalforsamling.

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat