Drama i Avannaata: Partier sætter forhandlinger med Siumut på pause

Forhandlingerne om nøglen til borgmesterkontoret er på pause, til Siumut finder en løsning på sine problemer, siger Bendt Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit.
På vegne af de øvrige partier I Avannaata Kommunia fortæller Bendt Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit, at forhandlingerne om borgmesterposten er på pause. Foto © : KNR
09. april 2021 11:33

Det lokalpolitiske drama i Avannaata fortsætter.

Men nu har partierne meddelt, at de ikke vil forhandle med Siumut, så længe partiet har interne problemer, om hvem der skal være borgmester.

Det den nuværende borgmester Palle Jerimiassen og udfordreren Minik Høehg-Dam, der kæmper om posten.

- Vi har indstillet dialogen, der skal føre til forhandlinger på baggrund af de store uoverensstemmelser inde i Siumut. Det gør vi, indtil Siumut finder en løsning på sine problemer, Bendt Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit i Avannaata Kommunia.

- Det virker som om, at der er nogle, som prøver at haste en aftale på plads i løbet af de næste dage. Vi er ikke det eneste parti, der føler det sådan.

- Vi mener ikke, at det er rimeligt, at man prøver at haste en aftale igennem, mens partiet er så splittet. Derfor er vi fire partier ikke i klar til at begynde forhandlingerne.

Den med flest stemmer skal være borgmester - eller hvad?

Minik Høegh-Dam fik flere personlige stemmer end Palle Jerimiassen – og det normale i Siumut er, at den, der får flest personlige stemmer, kan sætte sig i borgmesterstolen.

Men Palle Jerimiassen giver ikke op så let. I går udråbet Minik Høegh-Dam sig selv som borgmester, men den siddende borgmester meddelte, at han agter at fortsætte.

Det skal partiet have styr på, før forhandlingerne kan fortsætte.

LÆS OGSÅ Drama om borgmesterposten i Avannaata Kommunia

- Siumut har et klart flertal, og skal dermed selv indstille en borgmester. Det er en ret, som et flertalsparti har. Vi fra oppositionen skal respektere det, og vi kan ikke gøre noget ved det, siger Bendt Kristiansen.

KNR har talt med Siumuts Sakio Fleischer, der er medlem af hovedbestyrelsen for Siumut på vegne af kommunen, men han henviser til Bernhard Olsen, som er talsmand i sagen.

LÆS OGSÅ Palle Jerimiassen holder fast: Vil fortsætte som borgmester i Avannaata

Det har heller ikke været muligt at få fat i ham her til formiddag.

Palle Jeremiassen har meldt ud, at han vil have indsigt i nogle dokumenter, før han vil bakke op om sin modkandidat. Hverken KNR eller IA-politikeren ved, hvad dokumenterne indeholder.