AWG 2018 Yamal tager finalerne i bordtennis - Grønland spiller om bronzemedaljerne

Der er helt sikkert flere medaljer på vej til Grønland. I bordtennis dog mest af bronze.
Skrevet af Karsten Sommer
22. marts 2018 08:44

I bordtennis hos de ældste kvinder, skal Arnakkuluk Nielsen og Aviana Rødgaard spille om bronzemedaljer - mens de stærke kvinder fra Yamal spiller om guld og sølv.

Det samme gør sig gældende hos de ældste mænd - her står bronzekampen mellem Oscar Hammeken og Bruno Pike.

Og også hos de yngre kvinder skal to fra Grønland - Tiinannguaq Petersen og Juliane Schmidt kæmpe om bronze, det samme gælder for drengene Pavia Jeremiassen og Kununnguaq Mørch.

I alle finalerne i bordtennis singlerækkerne er det to fra Yamal, der mødes i kampen om guld og sølv.

I doublerækkerne er der derimod grønlandsk deltagelse i begge finaler. Alle medaljekampe i bordtennis foregår i morgen fredag.