WWF beskyldt for at famle i blinde

WWF bliver beskyldt for at bespotte det grønlandske samfund og famle i blinde. En gennemgang af rapporter viser dog, at biologerne på Naturinstituttet vitterligt har stemplet fangsten af narhval og hvalros, som ikke længere værende bæredygtig.

Naalakkersuisoq for fiskeri Nikolaj Jeremiassen mener, at WWF verdensnaturfonden famler i blinde, og Siumuts fiskeriordfører Karl-Kristian Kruse mener, at de bespotter det grønlandske samfund.

Ifølge WWF har fangsten af narhval og hvalros i perioden 2013-2015 oversteget den biologiske rådgivning.

- Vi er desværre vidne til et skred i Grønlands forvaltning af fangstdyr i disse år. Det manglende hensyn til bæredygtighed går ikke alene ud over bestandene og turismeaktørernes mulighed for at sælge souvenirs - det går også ud over Grønlands omdømme, skrev Kaare Winther Hansen fra WWFs afdeling i Nuuk.

Læs også WWF: Fangsten af narhval og hvalros er ikke bæredygtig

Naalakkersuisut svarer i en pressemeddelelse, at man har fulgt den biologiske rådgivning. Og derfor mener Nikolaj Jeremiassen at WWF famler i blinde.

Tallene viser dog, at der er fanget flere hvalrosser og narhvaler end rådgivningen og kvoten lagde op til. En udmelding, som læner sig tæt op ad udmeldingen fra Naturinstituttet.

- Samlet set kan der ikke gives en positiv bæredygtighedserklæring for narhval i Grønland, skriver Naturinstittutet i en bæredygtighedserklæring, hvor de skriver det samme om hvalrossen.

Alligevel skriver Siumuts fiskeriordfører, Karl-Kristian Kruse, i en pressemeddelelse, at WWFs udmelding for bespottende mod det grønlandske samfund. 

Naalakkersuisoq for fiskeri vil i de nærmeste dage invitere WWF for at fortælle hvordan naalakkersuisut arbejder omkring kvoteforvaltning.

- Her vil de få indsigt i arbejdsmetoderne for fastsættelse af kvoter for fangstdyr samt fordeling af disse efter høring af relevante parter, skriver naalakkersuisoq.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt