Vittus Qujaukitsoq: Landskassen får et underskud

Der er et underskud i landskassen allerede nu, erkender fungerende naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq.

Erkendelsen kommer efter et pres fra først medlem af det midlertidige finansudvalg Naaja Nathanielsen og siden fra Grønlands Arbejdsgiverforening.

Læs også GA afkræver svar fra Vittus Qujaukitsoq

Det er altså et underskud i forhold til det budget, der er lagt i finansloven for 2014.

- Jeg må konstatere, at drift og tilskudsbevillingerne fra januar til slutningen af september ligger lavere end budgetteret. Derudover vil det lovbundne bevillinger følge budgettet, siger fungerende Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaikitsoq, Siumut til KNR.

Naaja Nathanielsen efterlyste i sidste uge en gennemgang af landskassens midler.
En kvartalsmæssig gennemgang, der er ganske normal og har været praksis i lang tid.
Men han vil ikke gå i detaljer om størrelsen på underskuddet, før finansudvalget er orienteret.

- Vi forventer at selve orienteringen vil blive overbragt udvalget senest i morgen, siger Vittus Qujaukitsoq.

Beløbets størrelse må vente
Grønlands arbejdsgiverforening GA har hørt forlydender om, at underskuddet kan være helt oppe i 300 millioner kroners klassen. Men det vil finansministeren ikke forholde sig til, andet end:

- Altså, jeg kan ikke kommentere på GA's meddelelse andet end, at konstatere at Inatsisartuts finans- og skatteudvalg først skal orienteres om budgetopfølgning, siger Vittus Qujaukitsoq.

Men et underskud mere end, hvad der er blevet budgetteret for 2014, bliver der. Men hvor meget vil Vittus Qujaikitsoq stadig ikke fortælle før i morgen.

- Vi må forvente at få et lavere indtægt end forventet, det vil jeg først forklare finans- og skatteudvalget, før at jeg kan præcisere nærmere på hvad det hele går ud på, sagde fungerende Naalakkersuisoq for Finanser Vittus Qujaukitsoq, der til KNR siger, at størrelsen på underskuddet bliver offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Han konstaterer, at det er et svigtende afgiftsprovenue blandt andet fra spiritus og tobak, der medvirker til underskuddet.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl