Virkelige mennesker er helte i falske film

Kunsteren Julie Edel Hardenberg står bag, og da hun viste Radioavisen rundt kort før åbningen, begyndte hun med historien om en, der købte illusionen.

- Da jeg var i gang med at hænge billederne op, kom en ung fyr og spurgte, om det var nye grønlandske film? Så måtte jeg lige forklare ham, at det var en kunstudstilling med 16 filmplakater, men der ikke var nogen film bag. Han synes ellers, det så rigtig spændende ud og ville gerne have set filmene, siger hun.

Hvad er det, du gerne vil vise ved at iscenesætte de her vel at mærke virkelige mennesker som filmstjerner?

- Jeg forsøger måske at præge folks forestilling om, hvad de selv er i stand til i det her samfund. Det her kan måske rykke ved forestillingen om, hvor vi kunne være; hvad vi egentlig er i stand til. Grønland er et lille samfund, men her bliver det på en måde realistisk. Og når du ser på en filmplakat, danner du allerede historien inde i dit hoved; så kan man spørge, om man overhovedet behøver filmen?

- Hvilke film ville de så være, hvis de fandtes? Når du kalder udstillingen for "helte" siger det så noget om, hvordan de her mennesker vil blive fremstillet?

- Ja, hvornår er det, man lever op til begrebet at være en helt? Vi kan jo lave vores egne små heltegerninger i hverdagen. Et godt eksempel er bjergbestigeren her (som på en af plakaterne tilsyneladende spiller hovedrollen i en dramatisk actionfilm, hvor han er afbilledet på vej op ad en klippevæg, red.) som igennem fysisk aktivitet opnår og overskrider fysiske og psykiske grænser, siger Julie Edel Hardenberg og vender straks blikket mod en anden plakat.

Her bærer den fiktive film titlen "21.06.19", og plakaten viser tre unge studerende iscenesat i et bibliotek, hvor den ene eksempelvis står med en opslået bog om oprindelige folks rettigheder.

Filmens titel er en hentydning til datoen for Grønlands selvstændighed, hvilket altså i kunstens univers bliver virkelighed præcist ti år efter Selvstyret indførsel.

- En heltegerning kan altså også være at udtrykke sine politiske holdninger og rykke ved grænser i samfundet, forklarer Julie Edel Hardensberg.

Udstillingen med de 16 plakater for vidt forskellige film, der slet ikke findes, hedder Sapiitsut, der altså bedst kan oversættes med helte, men - som Julie Edel Hardenberg understreger - nærmere betoner det at overskride sine grænser. Plakaterne kan ses i Katuaq frem til 13. november, hvorefter udstillingen rejser videre til København.