Vidnesbyrd om overgreb mod oprindelige folk, optages på UNESCO´s verdensarvliste

Den canadiske Sandheds- og Forsoningskommissionen afholdt igennem fem år høringer i hele Canada, for at høre vidnesbyrd og andre udsagn fra de Inuit, Indianere og Métis, som havde været elever på landets berygtede kostskoler.
En lang række høringer gav vidnesbyrd om grove overgreb mod oprindelige folks børn Foto © : Ansgar Walk, via Wikimedia Commons
15. september 2019 17:16
Versionist Hanne Petersen

Eleverne var ofte blevet misbrugt eller mishandlet seksuelt, psykologisk eller fysisk.

Nu vil alt materialet fra høringerne blive en del af UNESCOs liste over immaterielle kulturarv, skriver CBC News.

Alt materiale der blev indsamlet, vidnesbyrd, film, video fra høringerne, digte, musik, fotografier, officielle dokumenter og meget andet bliver opbevaret på det Nationale Center for Sandhed og Forsoning.

Centeret blev oprettet på Manitoba Universitet efter den endelige rapport udkom i 2015.

Det drejer sig om tusindvis af dokumenter, der skal opbevares for at denne mørke del af Canadas historie og landets oprindelige folk aldrig bliver glemt.

Disse mange arkiver vil nu også blive opbevaret som en del af UNESCOs liste for immateriel kulturarv for Canada, skriver CBC News.

- Det er meget følelsesladet for mig, siger Phyllis Webstad til CBC News.

Hun er een af de overlevende fra kostskolerne, og hun mener, at det er en international anerkendelse, at de overlevendes vidnesbyrd nu bliver bevaret i mange år fremover og for fremtidige generationer.