Video: Nedrivning af blokke giver beboere bedre udsigt

I Qaqortoq er man ved at nedrive to store boligblokke, hvilket er til glæde for beboerne i nærheden. De får nemlig en flottere udsigt de ikke havde før.
Skrevet af Jørgen Semionsen
17. november 2021 12:52

Det ligner lidt en krigszone i en gammel bydel i Qaqortoq. To tomme boligblokke er nemlig ved at blive revet ned. Der er støj og støv fra stedet.

Det forklarer Ole Hansen, som bor i nærheden af boligblokkene.

- I starten af nedrivningen af boligblokkene var det som om, de var blevet bombarderet, som vi ser på TV, siger han.

Det er de to boligblokke, Blok J og Blok K, der er i fem etager, som skal rives ned. I Blok J er man allerede godt i gang, og det er til glæde for Ole Hansen, fordi det giver ham og hans familie en flot udsigt, de ikke havde før.

- Det er dejligt med en ny udsigt, jeg glæder mig til, Blok K også bliver revet ned, fortæller han.

Se TV-indslaget fra Qanorooq ovenover.