VIDEO: Kulunnguaq Run blev holdt på trods corona-restriktioner  

Selv om mange arrangementer bliver aflyst på grund af coronakrisen, blev Kulunnguaq Run i Qasigiannguit arrangeret i lørdags. 
Vinderne af 12-kilometerløbet for kvinder: Marie Sandgreen, Aviaq Jensen og Rina Kristiansen. Foto © : KNR
Skrevet af Aviâja Kilime
28. juli 2020 14:42
Versionist Frederik Labansen

72 personer tilmeldte sig Kulunnguaq Runs fem distancer på 2, 4, 8, 12 og 24 kilometer.

Det øsregnede, men det afskrækkede ikke løbeentusiasterne. Tværtimod:

- Det er spændende, det bliver behageligt i regnen. Det vil køle af, så vi undgår sved, siger Rina Kristiansen der ville have løbet 24 kilometer, men løb12 kilometer fordi hun ikke havde trænet nok til den lange distance. 

Kulunnguaq Run afvikles altid den sidste lørdag i juli. Sidste år var der omkring 250 deltagere, hvor der var langt flere børn og unge der løb med. Der var også flere turister, der deltog. Men i år er situationen en helt anden. 

- Der blev lukket for deltagere fra Ilulissat til arrangementet. Nogle syntes det var usamgeligt, fordi der har været deltagere fra kysten og udlandet tidligere. Det er tydeligt, de mangler, siger medarrangør Laila Mikaelsen.   

knr.gl: Kulunnguaq Run -

Video: KNR