Neriuffik - Vi vil skaffe et "Livsrum"

Lørdag får kampen mod kræft en hjælpende hånd, når Neriuffik holder TV indsamling for kræftramte. Og pengene er der brug for, siger formanden for Neriuffik, der håber på at de kan indsamle mange penge.
Skrevet af Marie Kûitse
06. maj 2017 13:10

For de berørte skal have legater, de frivillige skal på kursus, og der skal laves pjecer om kræft, fortæller formanden for Neriuffik, Sara J. Brandt.

Og hvis de samler penge nok ind, så vil Neriuffik sætte penge til side. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Danmark vil Neriuffik lave et såkaldt livsrum til kræftramte og pårørende.

- Det er et sted, hvor man kan henvende sig. Stedet er primært for kræftramte, der tager til Nuuk for at få behandling, så de kan få en samtale. Men selvfølgelig kan pårørende også henvende sig, siger formanden for Neriuffik, Sara Brandt.

De seneste tal fra 2014 viser, at der er 191 kræftramte her i landet. 99 mænd og 92 kvinder.

Lungekræft har i mange år været den mest udbredte form for kræft her i landet. Men hos Neriuffik oplever de, at folk også bliver ramt af andre typer af kræft. 

-  Lunge kræften har stadigvæk første pladsen. Den næste på listen er tarmkræft. Og som nummer tre er det brystkræft, men vi må sige, at flere og flere også får endetarmskræft, siger Sara Brandt til KNR.

Det tre timer lange indsamlings show i KNR-TV starter i aften klokken 20, med Apollo Jeremiassen og Stina Skifte som værter, og byder på masser af musik og underholdning.

Det vil være muligt at donere penge til Neriuffik pr. SMS.