Demokraterne bakker op om Kim Kielsen som formand for Naalakkersuisut, men hvis der kommer en ny formand, skal aftalerne genforhandles. Foto: Jonas Løvschall-Wedel/KNR

Demokraterne: Vi støtter stadig Kim Kielsen - men ikke Siumut for enhver pris

Demokraterne bakker stadig op om Kim Kielsen som formand for Naalakkersuisut. Men hvis Siumut får en ny formand, skal de ikke regne med Demokraternes uforbeholdne støtte.

Demokraterne støtter stadig Kim Kielsen som formand for Naalakkersuisut. Det slår fungerende formand for Demokraterne, Nivi Olsen, fast.

Men hvis det ender med, at Kim Kielsen må trække sig, kan den nye formand for Siumut ikke automatisk regne med Demokraternes støtte til koalitionen mellem Siumut og Nunatta Qitornai.

- I Demokraterne vil vi ikke støtte op om Siumut lige meget hvad. Så jeg forventer stærkt, at hvis der sker et formandsskifte, så skal vi også i gang med nye forhandlinger, siger Nivi Olsen.

LÆS OGSÅ Flertal i Siumuts Inatsisartutgruppe kræver Kim Kielsens afgang

Der er udbrudt en åben konflikt i Siumut, efter at seks medlemmer af Inatsisartut og naalakkersuisoq Erik Jensen i et brev mandag aften erklærede, at de vil have Kim Kielsen afsat som formand for Siumut.

Konflikten kommer i forlængelse af, at partiets formand for Finans- og Skatteudvalget, Hermann Berthelsen, fredag aften gik sammen med oppositionen og forlangte en underskriftsceremoni af anlæggelsen af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk stoppet. Udvalget mener ikke, at de har fået tilstrækkelige oplysninger om arbejdet fra Kim Kielsen. 

Skygger for planerne 

Og balladen i Siumut ærgrer Nivi Olsen. Den skygger nemlig for de planer, koalitionen gerne vil have ført ud i livet.

- Det er især ærgerligt, at når man skal til at tage de store skridt frem, så får man disse problemer. Men fra Demokraternes side holder vi lang afstand til, hvad der sker i Siumut. Det, vi interesserer os for, er politiske scenarier, såsom vores mål med det samfund, vi har. Og dem skal vi bibeholde, siger hun.

- Og vi vil gerne støtte op om Kim Kielsen, fordi vi har lavet en aftale. En meget vigtig aftale. Erhverv skal frem og økonomien skal boostes, siger Nivi Olsen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt