Naalakkersuisoq for Uddannelse: Vi skal stille store krav til os selv
Frem til 2022 skal de grønlandske gymnasieuddannelser revideres, og Naalakkersuisut har opstillet en række mål for fremtidens gymnasier.
Et af de mest ambitiøse mål handler om vidergående uddannelse efter gymnasiet. Her vil Naalakkersuisut have, at 75 pct. af gymnasieeleverne skal være i gang med en videregående uddannelse to år efter endt gymnasieuddannelse. Og det mål skal være opfyldt om bare seks år.
LÆS OGSÅ Flere i gymnasiet er vigtigt for udviklingen
Målet er ambitiøst, fordi det kun er 42 pct. af studenterne, der er i gang med en videregående uddannelse efter to år, som det ser ud i dag. Og andelen er endda faldet siden 2012, hvor hele 69 pct. var i gang med en videregående uddannelse.
Vi har derfor spurgt naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur og Kirke, Ane Lone Bagger, om målet overhovedet er realistisk - især taget den faldende andel af studenter i uddannelse i betragtning:
LÆS OGSÅ GUX-revision har fokus på de bløde områder
- Faldet kan også skyldes, at der skal være bedre vejledning. Der er nogle unge, der tager en gymnasial uddannelse og så vælger at gå videre på en erhvervsuddannelse, eller som tager sabbat år. Eller der er nogle unge, der anser gymnasiet som reel uddannelse. Det skal vi have vendt. Derfor er det vigtigt med god vejledning, siger Ane Lone Bagger.
Men du mener ikke, at et mål på 75 pct. er urealistisk?
LÆS OGSÅ Flere gymnasieelever får huen trods stort frafald
- Nej, jeg synes til gengæld, vi skal have ambitiøse mål. Vi skal huske at stille store krav til os selv. Vi skal også samtidig kigge på de erfaringer, vi gør os, når tingene ændrer sig. Målsætningen i uddannelsesplanen er selvfølgelig ambitiøs. Men vi skal være klar til at stille om, hvis der er vilkår, som ændrer sig. For forholdene ændrer sig hele tiden, og vi skal være klar til at gå ind og justere tingene, når erfaringerne viser os, at der er udfordringer på vejen. Men jeg synes, vi skal være ambititøse med at sætte mål for os selv.
LÆS OGSÅ Er de grønlandske gymnasier en succes eller fiasko?
