Aqqaluk Lynge: Vi kæmpede ikke for selvstændighed – vi kæmpede for anerkendelse
Aqqaluk Lynge sætter sig ved spisebordet i sin stue. Foran ham kan man se ud på den maleriske Nuup Kangerlua under blå himmel.
Efter valget til Inatsisartut og i lyset af den ophedede debat om kolonitiden og selvstændighed udtaler stifteren af Inuit Ataqatigiit, Aqqaluk Lynge, sig nu om, hvorfor det gik galt for partiet under valget, og hvordan Grønland bør udvikle sig.
- Vi er gået fra en drøm om den store selvstændighed til, at det er gået hen og blevet et mareridt. Det er nøjagtig som vi forudså, udbryder han med målrettet blik i øjet.
I forbindelse med KNR og TV2's debat 19. januar kommenterede den tidligere danske, konservative forsvarsminister Hans Engell: "Jeg havde aldrig troet, at min gamle ven Aqqaluk Lynge ville gå ind for selvstændighed inde for rigsfællesskabet".
Da Aqqaluk Lynge hører udtalelsen, slår han hovedet tilbage og griner højlydt, inden han igen får alvoren tilbage i stemmen:
- Det er fordi, han aldrig har lyttet ordentligt, fastslår Aqqaluk Lynge.
- Allerede dengang fortalte departementet os, at den dag, vi løsrev os selv, ville vi blive taget af stormagten. For 40 år siden, når vi talte med danske udenrigsministre, jokede vi om det. Engang spurgte jeg dem direkte: Hvad vil I gøre, hvis en stormagt tager os? Nu står vi i den situation.
- Vores partiprogram handlede om at blive anerkendt som et folk – ikke en skid om selvstændighed. Så kloge var vi - selv da vi var unge. Vi kæmpede for anerkendelse som et folk inde for det danske rige – også helt frem til 2009.
Aqqaluk Lynge mener ikke selv, at han har ændret holdning til selvstændighed, men i et interview med KNR fortæller han, at debatten om selvstændighed og kolonitidens skandaler kostede IA stemmer.
Et selvstændigt mareridt
Både op til valget og under valgkampen fyldte forholdet mellem Danmark og Grønland debatten. I DR-programmet 'Deadline' beskyldte Múte B. Egede (IA) Danmark for folkemord i forbindelse med spiralsagen. Derudover endte DR-dokumentaren 'Det Hvide Guld' med igen at sætte fokus på kolonitiden.
Stod det til Aqqaluk Lynge, bør sagerne lægges på is for at vise sammenhold med Danmark. For nu står Grønland i en helt ny verdenssituation, som politikerne må tage stik af, mener han.
- Jeg har aldrig talt om Grønlands koloniforhold og det ene overgreb efter det andet. Jeg har talt om udvikling af samfundet. Vi skal tale om, hvordan fremtiden skal se ud, siger partigrundlæggeren.
Hver gang politikerne taler om en løsrivelse, mener Aqqaluk Lynge, at det giver mere ammunition til den amerikanske præsident Donald Trumps ønsker om overtagelse af Grønland.
- Vi er selv skyld i de budskaber, Trump misbruger på det værste. Derfor siger jeg: De, der støtter en selvstændig stat, støtter militær overtagelse af Grønland. Det er realiteterne.
En ny realitetssans
Hvordan ser du, at politikerne kan komme videre herfra?
- Vi taler om overlevelse. Det er vigtigt, at vi sætter en grænse her og siger, at alt vi har arbejdet med de sidste 50 år, det passer ikke med den verden, vi har i dag. Den eneste beskyttelse for ikke at blive angrebet af amerikanerne er rigsfællesskabet, EU og det nordiske fællesskab.
Hvilken forandring har du kunnet mærke hos politikerne i IA?
- Det har sat nye tanker i gang med hensyn til realitetssans, at den virkelige verden har vist sig. Jeg har siden 2017 gjort opmærksom på, at der ikke vil være nogle stater i Arktis, der vil støtte en selvstændig inuit-stat.
Tror du også, det er en realitet, som er gået op for de andre partier?
- Grunden til at Demokraatit fik flest stemmer, er holdningen om udvikling inde for rigsfællesskabet. Det vil udvikle sig i den retning hele tiden. Det er jeg sikker på. Det vil også ændre måden at diskutere på heroppe.
Mangel på langsigtede løsninger
Når Aqqaluk Lynge ser tilbage på den seneste regeringsperiode, står det tydeligt for ham, at de store reformer - såsom på pension og fiskeri - ikke blev gennemført ordentligt.
- Valget for fire år siden var ganske ekstraordinært grundet modstanden til uran. Men det viste sig, at det store ønske om politiske ændringer, Aqqaluk Lynge stopper midt i sætningen, inden han begynder at tale om embedsværket:
- Du har ikke folk til at gennemføre din politik, fordi du ikke har apparatet til det. Vi har en svag og underudviklet administration, fastslår han.
Dertil savner Aqqaluk Lynge, at politikerne sætter sig ned og laver langsigtede løsninger.
- Jeg har holdt så mange møder med IA's gruppe de sidste mange år. Når der kommer forslag, siger jeg altid: "Hvad vil det betyde, hvor får I pengene fra, og hvordan vil I gennemføre det?" Det mangler altid.
Derfor efterspørger den tidligere politiker, at særligt finanslovene kommer til at blive lavet med længere perspektiver i stedet for, at de kun løber et år af gangen.
- De gennemførte finanslove stopper, hvor de burde fortsætte. På den måde kommer problemerne hele tiden til at bide sig selv, fastslår han.
Selvstændighed med penge fra Danmark
Selvstændighed og udvikling kan i Aqqaluk Lynges øjne ikke ske under den nuværende selvstyrelov. Derfor opfordrer han til at starte forhandlinger om en ny selvstyrelov med dansk finansiering.
- Det selvstyre, der blev lavet i 2009, blev aldrig til noget ud over overtagelse af råstofområdet. Det er det, der er galt med hele selvstyresystemet. Vi fik ikke overtaget de 30 områder.
Sideløbende efterspørger han, at Inatsisartut kommer med en udtalelse, eller at Grønland får et folkeafstemning i slutningen af næste år, som sender et klart signal til omverden om, hvilken udvikling landet vil have.
Aqqaluk Lynge slår hånden i spisebordet, så alt ryster efter hver af hans ord:
- Grønlænderne. Ønsker. Udvikling. Inde for. Rigsfælleskabet.
- Hvis ikke vi kommer med sådan en udmelding, så går det galt. Så må vi sige farvel til koalitionsregeringen. Der kan ske alt muligt.
