AWG2016 Vi er klar... men savner sne

Om to uger bliver den største sportsbegivenhed, som har fundet sted her i landet, skudt i gang. Meldingen fra arrangørerne er ikke til at tage fejl af.
Skrevet af Jonas Fievé
21. februar 2016 17:39

- Arctic Winter Games er klar, sekretariatet er klar, og vi er i fuld gang med at gøre de frivillige helt klar til legene, siger Arnakkuluk Jo Kleist fra AWG.

I alt vil der blive dystet i 15 forskellige sportsgrene heriblandt badminton, basketball, arktisk sport og volleyball. Den helt store bekymring har været, om der ville falde nok sne til at afvikle skisportsgrenene. Snevejret i går vakte derfor glæde i sekretariatet

- Alt sne er jo rigtig godt, og vi var derfor glade i dag, da vi kunne se, hvor meget sne, der faldt. Det hjælper rigtig godt på snebanerne. Vi har et godt samarbejde med og byens entreprenører. Vi ser GNC, som flytter sne rundt og gør alt, hvad de kan i de dage for at gøre skibanerne helt klar. Så kan man ligefrem sige, at vi ikke behøver at være bekymret? Vi vil rigtig gerne have lidt mere sne, det skal der ikke være nogle tvivl om, men vi er optimistiske og glade. Lige nu ser det fint ud.

Fortalte Arnakkuluk Jo Kleist fra AWG sekretariatet i går - altså før blæsevejret i dag, som de nok ikke har været så begejstret for.