Ventelisten til anstalten vokser

Lige nu går 70 dømte frit rundt og venter på at, at der er plads til at afsone. Det er ikke tilfredsstillende, siger Naaja Nathanielsen (IA).
Det er retten, der beslutter, hvorvidt en forbrydelse er så grov, at man skal afsone med det samme, eller om man kan vente frit ude i samfundet, til der er plads i anstalten. Arkivfoto. Foto © : KNR
01. november 2021 13:44

Problematisk og alarmerende. 

Sådan lød det fra fagpersoner og politikere sidste år, da det kom frem, at 64 personer, der egentlig skulle opholde sig i en anstalt, gik frit rundt i landet. 15 af dem havde begået seksuelle overgreb mod børn.

Men nu her - et år efter - er ventelisten ikke blevet mindre - tværtimod. Nu går 70 personer nemlig frit rundt om i landet, fordi der ikke er plads til dem i anstalterne. 

Her er dem, der venter på at afsone:

* Østgrønland, 9 personer
* Kujalleq, 3 personer
* Nuuk, 26 personer
* Qeqqata, 23 personer
* Avannaa, 9 personer
* I alt: 70 personer

Kilde: Kriminalforsorgen i Grønland per 8. oktober

Ud af de 70 er 13 dømt for voldtægt eller en anden sædelighedskriminalitet. Og én af dem har forulempet et barn, der er under 18 år. 

Det oplyser Kriminalforsorgen i Grønland. 

På landsplan er der plads til 154 personer i anstalterne. Derfor prioriterer Kriminalforsorgen hvem der skal afsone dom i anstalten først.

Retten i Grønland bestemmer, hvorvidt dommen er grov nok til, at man skal afsone dommen med det samme, eller om man bare kan gå fri og vente på dommen.

LÆS OGSÅ Minister om venteliste: Problematisk, at seksualforbrydere går frit rundt

Da justitsområdet ikke er hjemtaget, er det den danske justitsminister Nick Hækkerup, der har ansvaret for anstalterne i Grønland. 

Sidste år sendte han et skriftligt citat til KNR, hvor han sagde, at der blev arbejdet på at finde flere anstaltspladser.

- Jeg er helt enig i, at det er problematisk, at personer, der er dømt for grove seksualforbrydelser, går rundt i Grønland og venter på afsoning.

- Jeg har igangsat et arbejde for at finde flere anstaltspladser for at kunne forhøje foranstaltningsniveauet yderligere, lød det dengang fra ministeren.

Hvordan dét arbejde skrider frem, har ikke været muligt at få svar på. Justitsministeren har nemlig afvist at stille op til interview med KNR. 

Ikke tilfredsstillende

Spørger man Naaja Nathanielsen, der blandt andet er naalakkersuisoq for justitsområdet og tidligere direktør i Kriminalforsorgen i Grønland, er det bekymrende, at ventelisten stiger. 

Anstaltskapacitet i Kriminalforsorgen i Grønland

 

Der er 154 pladser i landets anstalter:

 

  • I Tasiilaq er der plads til 15
  • I Ilulissat er der plads til 29
  • I Aasiaat er der plads til 15
  • I Sisimiut er der plads til 9 
  • I Qaqortoq er der plads til 10 
  • I den nye anstalt i Nuuk er der 76 pladser 
  • Heraf: 40 pladser i lukket afsnit og 36 pladser i åbent afsnit

- Det er en byrde for alle i systemet og ikke mindst for ofrene og de pårørende. Det er helt klart et fokusområde og noget, som man ikke skal tage let på. Der er behov for at se på sagsbehandlingstiderne, fra at en sag starter, til at den dømte tjekker ind i anstalten. Den skal forkortes. Det er der ingen tvivl om, siger hun.

Om det er sagsbehandlingen eller antallet af pladser i anstalterne, der er problemet, er ifølge naalakkersuisoq for tidligt at sige.

- Jeg tror, der er problemer i alle led. Der har været et arbejde i gang de senere år, hvor man har forsøgt at afdække, hvor det er, kæden hopper af. Nu har jeg brug for en tilbagemelding på, hvad man gør, siger Naaja Nathanielsen. 

LÆS OGSÅ Seksuelle forbrydere går frit og venter på afsoning

Hun vil nu dykke længere ned i tallene og forsøge at finde ud af, hvor længe en dømt i gennemsnittet står på ventelisten, og hvor proppen opstår.

Hvordan det arbejde, som Justitsministeriet har sat i gang går, ved Naaja Nathanielsen ikke. Hun ser dog frem til at få en tilbagemelding fra Nick Hækkerup, fortæller hun.

Der er gået et år, ventelisten er ikke faldet. Vil du løfte pegefingeren over for ministeren?

- Jeg vil i hvert fald dykke ned i listen og finde ud af, hvorfor det er sådan. Når jeg ikke kender alle detaljer, så er det for tidligt at pege fingrer.

- Men hvis jeg oplever, at der ikke har været skred i tingene, og at tingene ikke har været løftet, så er det klart, at så er det grundlag for kritik, siger Naaja Nathanielsen.