Varmen indhenter isglade narhvaler

Isen smelter, havtemperaturen stiger, og føden svinder.

Klimaforandringerne kommer til at ramme Grønlands kuldeglade narhvaler. Derfor vil de i løbet af de næste 80 år søge nordpå til et mindre leveområde.

Det konkluderer et nyt studie om narhvalernes fortid og fremtid, som Grønlands Naturinstitut har deltaget i.

Ifølge forsker Eva Garde fra Grønlands Naturinstitut er det endnu for tidligt at give konkrete anvisninger på, hvor nordligt klimaforandringerne vil presse narhvalerne. Hun peger dog på, at udviklingen allerede nu er ved at slå igennem i Østgrønland.

- Noget tyder på, at der bliver færre narhvaler, og at de rykker nordpå, siger hun og uddyber:

- Man kan godt frygte, at der er lokale bestande, som ikke klarer den i og med, at temperaturerne bliver varmere, og at fødegrundlanget måske ændrer sig eller forsvinder - plus at der er en fangst på dem. Det gør, at der er lokale bestande i Grønland, som er meget pressede.

Narhvalen er den hvalart, som lever i områder med mest is. Der er mange forskellige bestande i særligt Grønland og Canada, og narhvalerne ses også omkring Norge og Rusland. Derfor er Eva Garde ikke bekymret for artens overlevelse.

- Overordnet set skal narhvalerne nok klare den, siger hun.

Alle narhvaler ligner hinanden

Med sin lange tand ligner narhvalen ikke ret mange andre hvaler. Til gengæld ligner alle narhvaler hinanden.

Kun kaskelothvalerne ligner hinanden lige så meget som narhvaler. Derfor har det været svært at adskille de forskellige bestande af narhvaler fra hinanden i tidligere studier.

Denne gang har forskerne derfor undersøgt endnu mere af narhvalernes DNA for at kunne bestemme, hvilke grupper af narhvaler, der hører sammen.

LÆS OGSÅ Fangere i Østgrønland: Der er narhvaler nok

For eksempel har studiet vist, at man nu kan se forskel på narhvaler i Østgrønland sammenlignet med narhvaler ved Svalbard. Det er viden, man kan bruge hos Grønlands Naturinstitut, hvor man gerne vil have mere information om den måde, som narhvalerne vandrer på. 

- Hvor findes lige denne her bestand af narhvaler i Grønland, og hvor tager den hen om sommeren, og hvor tager den hen om vinteren, og bliver den fanget både i Canada og i Grønland? Det er noget af det, som er meget interessant at vide for os, siger Eva Garde.

LÆS OGSÅ Rapport: Narhvalerne i Østgrønland har det svært

Hun forklarer, at man især er opmærksom på, hvordan narhvalerne reagerer på de klimaforandringer, der foregår nu.  

- Især det her med, at havtemperaturen stiger visse steder i de arktiske egne, og at havisen forsvinder. Det har en effekt på narhvalerne. Hvor stor, den er, ved vi ikke helt endnu, men de kan ikke så godt lide havtemperaturer over en vis temperatur.

25 procent mindre plads

Ifølge Eva Garde er teorien bag narhvalernes lighed, at de langt tilbage i tiden gik gennem en såkaldt flaskehals, hvor en stor population blev til en betydelig mindre. Det skyldtes sandsynligvis klima- og habitatforandringer.

Forskerne bag undersøgelsen har undersøgt DNA fra 121 narhvaler fra hele artens udbredelse. Derudover har de analyseret havdybder og havtemperaturer gennem flere tusind år, og undersøgt udbredelsen af havis i de kommende år.

Undersøgelsen forudser, at leveområdet for narhvaler i år 2100 kan vise sig at blive cirka 25 procent mindre end i dag. Det tal er dog forbundet med en vis usikkerhed.