Færøerne stemmer til lagtingsvalget den 8. decemeber.Foto: KNR/Anton Gundersen Lihn

Valg på Færøerne: Disse emner fylder mest

Tre emner har været særligt meget diskuteret blandt politikerne under den færøske valgkamp, og magten peger stærkt på én bestemt mand.

I dag 8. december skal færingerne stemme om, hvem der skal lede Lagtinget de næste fire år.

Under valgkampen har Lagtingets partier diskuteret flere emner, men særligt tre har fyldt mest, forklarer journalist og redaktør på Færøernes public service medie Kringvarp Føroyar, Uni Leitisstein Hansen.

Emne 1: Inflation og stigende priser.

Ligesom Grønland og resten af Europa har inflation og stigende priser på energi og fødevare fyldt på Færøerne. Derfor har det også været et af hovedemnerne i valgkampen. Partierne har diskuteret skattelettelser til de lavestlønnede og andre, der kæmper med økonomien på grund af inflationen.

- Vi har Javnaðarflokkurin, som selvfølgelig er villig til at gå meget langt for at sørge for, at familierne får hjælp, og man er ikke bange for at betale fra statskassen, så folk har det godt, siger Uni Leitisstein Hansen.

LÆS OGSÅ Lagmand udskriver valg på Færøerne efter flertal er væk

Hans vurdering er dog, at alle partierne gerne vil sørge for, at færingerne ikke lider under inflationen, fordi det er blevet meget dyrt at bo og købe fødevarer på Færøerne.

Holdningen er dog lidt anderledes i blå blok, hvor Fólkaflokkurin og Sambandspartiet er.

- De vil selvfølgelig også ind og hjælpe folk med at komme igennem den her eksplosive prisvækst og inflation, som vi oplever. I stedet for at give direkte støtte, snakker man mere om, hvor man kan lempe på afgifterne, så færingerne kan spare derigennem.

Emne 2: Rusland

Ruslands invasion i Ukraine har gjort, at flere lande heriblandt Grønland har valgt at føre sanktioner mod Rusland og helt stoppe deres handel med landet.

Færøerne, hvis største eksportvare er fisk, har indtil videre fortsat deres handel med Rusland, som er Færøernes største eksportmarked. Handlen står på en fiskeriaftale mellem Rusland og Færøerne, der stammer fra 1977. Aftalen løber af et år ad gangen, og der blev for nylig indgået en ny, men til næste år skal en ny aftale laves.

 

Hvorfor er der lagtingsvalg nu? 

Valget kommer efter en turbulent regeringsperiode med partierne Sambandspartiet, Fólkaflokkurin og Miðflokkurin.

 

Valget blev udskrevet for præcis én måned siden den 8. november, da landsstyret trådte tilbage, efter den borgerlige landsstyreformand Bárður á Steig Nielsen kom i konflikt med sin landsstyreformand for kultur og udenrigsanliggender, Jenis av Rana.

 

Det fik landsstyreformanden til at give Jenis av Rana en advarsel. Men trods advarslen opfordrede han en anden landsstyremand til ikke at give homoseksuelle mødre ret til at blive indskrevet i kirkebogen som medmor.

Jenis av Rana og hans parti, Midterpartiet, trak sig samme dag fra koalitionen, og dermed mistede regeringen sit flertal.

Derfor har emnet fyldt meget i valgkampen. Skal Færøerne fortsætte handlen med Rusland trods krigen i Ukraine, eller skal de tage de alvorlige økonomiske konsekvenser, som sanktionerne vil koste?

- Det eneste parti, der har meldt klart ud, at de ikke vil stoppe handel med Rusland, er Fólkaflokkurin. De var klar med det samme til at sige, at de ikke går ind for at boycotte russerne, siger Uni Leitisstein Hansen.

Rusland har været en varm kartoffel under valgkampen, fordi konsekvenserne af et brud med handlen med Rusland vil have fatale konsekvenser for Færøernes økonomi.

- Det skyldes, at vi er et meget isoleret samfund i Nordatlanten, og vores økonomi er meget skrøbelig, fordi vi ikke har mange strenge at spille på. Den officielle politik er derfor, at vi ikke skal gøre mere end andre steder, men vi skal heller ikke stoppe samarbejdet med russerne, siger han.

Emne 3: Abort

Det sidste emne er spørgsmålet om Færøernes abortlovgivning, der i dag er en af de strammeste i Europa. I modsætning til Grønland og Danmark, har Færøerne ikke fri abort. Færøernes abortlov er den samme fra 1956, og en kvinde kan kun få en abort, hvis hun eller fosteret er i livsfare, hvis kvinden har været udsat for voldtægt eller incest, eller hvis kvinden vurderes uegnet til at være forælder.

- På Færøerne er der altid disse etiske dilemmaer som abort. I denne valgkamp har politikerne diskuteret, hvad man skal gøre med abortlovgivningen. Om den skal strammes eller gøres fri. For det er et faktum, at mange færøske kvinder tager til Danmark for at få foretaget en abort, siger Uni Leitisstein Hansen.

Som det eneste af de tre største partier har det konservative Fólkaflokkurin officielt meldt ud, at de ikke støtter fri abort.

LÆS OGSÅ Færøerne: Mistillidsvotum venter Jenis av Rana efter folketingsvalg

De andre store partier, Sambandspartiet og Javnaðarflokkurin, har ikke meldt en samlet holdning ud. Derimod har de enkelte lagtingsmedlemmer i partierne fripas til at følge deres etiske overbevisning, når der skal stemmes om etiske spørgsmål såsom abortlovgivning eller LGBT+-rettigheder.

- Det er et meget ømt emne på Færøerne. Partierne dribler meget elegant udenom at tage en bestemt holdning om abort. De ved, at Færøerne er et meget kristent samfund, så de forsøger ikke at promovere sig på fri abort. Nogle gør det, men de fleste siger det ikke højt, forklarer Uni Leitisstein Hansen.

Alligevel er det hans vurdering, at der er flere politikere, der går ind for fri abort end tidligere.

Hvad ender valget med?

De seneste færøske meningsmålinger peger på, at det bliver Javnaðarflokkurin, med den tidligere lagmand som formand Aksel V. Johannesen, der bliver det største parti med knap 26 procent af stemmerne.

Både Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin står til en tilbagegang på henholdsvis 4,7 og 2 procent. 

- Det hele peger på, at vi får en ny regering, der går hen over midten mod rød blok, siger Uni Leitisstein Hansen.

Hvordan koalitionen kommer til at se ud er dog svært at forudse. Det kan være en midterregering med Sambandspartietm, der hælder i den borgerlige ret, men det kan også være en mere rød regering med det republikanske parti, Tjóðveldi.

Efter Uni Leitisstein Hansens vurdering er det dog helt sikkert, at Javnaðarflokkurins formand Aksel V. Johannesen, der bliver Færøernes nye lagmand efter valget. Han har tidligere været på lagmandsposten fra 2015 til 2019.

- Han får altid selv over 2.000 af stemmerne til lagtingsvalget, og han er den, de fleste færinger peger på, når de bliver spurgt i meningsmålingerne, hvem de vil have som lagmand. Det vil undre mig meget, hvis han ikke bliver lagmand efter valget, siger Uni Leitisstein Hansen.

I alt kæmper syv partier om de 33 pladser i Lagtinget.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl