Vaccinekontrol i nattelivet: Over 20 er blevet tjekket

Trods spritnye regler om vacciner og tests havde alle dem, politiet var i kontakt med lørdag aften og natten til søndag, styr på deres ting.
alkohol, sprut, vodka, gin, whiskey, drinks, fest, bar, værtshus
Det var primært i Nuuk, at politiet kontrollerede, om folk var færdigvaccinerede eller testet negative, før de tog i byen. Arkivfoto. Foto © : Merete Lindstrøm
01. august 2021 13:12

I går var politiet på vaccinations-kontrol i nattelivet i Nuuk for at se, om folk overholdt de nye corona-regler.

Kontrollen blev primært udført i Nuuk, hvor betjente var forbi værtshuse og natklubber i byen i lørdag aften og natten til søndag.

Her blev flere end 20 personer bedt om at dokumentere, at de enten var færdigvaccineret eller testet negative for coronavirus.

Det fortæller Nuno Larsen, der er vagtchef ved Grønlands Politi.

- Alle havde styr på deres vacciner, siger vagtchefen til KNR.

LÆS OGSÅ Nu laver politiet stikprøver af dig og din vaccine

De nye coronaregler trådte i kraft i størstedelen af landet natten til lørdag.

Undtagen i Aasiaat, Upernavik og i bygderne omkring Upernavik skal man nemlig vise dokumentation for, at man enten er færdigvaccineret eller testet negativ for coronavirus, hvis man vil på museum, ud at spise eller på bar om aftenen.

Og selvom reglerne først lige er trådt i kraft, havde de festglade folk, som politiet mødte i går, styr på det:

- Nogle folk kunne vise coronapas, og andre kunne vise os den papirslap, som de fik udleveret, da de fik deres anden vaccine, siger Nuno Larsen.