Vaccination i Sydgrønland starter næste uge

På bare ni dage vil sundhedsvæsenet forsøge at komme rundt til 14 forskellige steder, for at tilbyde folk en covid-19 vaccination.
På bare ni dage, vil sundhedsvæsenet nemlig rejse rundt til 14 forskellige byer og bygder i Sydgrønland, for at tilbyde alle over 18 år en vaccine. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Malik Brøns
09. april 2021 15:02

Mandag 12. april bliver starten på en stram og ambitiøs vaccinationskaravane i Sydgrønland. Det skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

På bare ni dage, vil sundhedsvæsenet nemlig rejse rundt til 14 forskellige byer og bygder i Sydgrønland, for at tilbyde alle over 18 år en vaccine.

Der kan dog ske ændringer i planen på grund af vejret. Derfor opfordrer coronasekretariatet at man holder sig opdateret på deres hjemmeside, som er corona.nun.gl, under ”Vaccination” og ”Næste vaccinationssted”.

LÆS OGSÅ Forsinkelse: Vi når ikke at blive vaccineret inden nationaldagen

Selvstyret håber, at folk vil tage imod vaccinen, som drejer sig om vaccinen fra Moderna.

- Borgerne opfordres til at takke ja til vaccinationen, mens vaccinationskaravanen er der i denne omgang.

- Hvis man vælger at takke nej til tilbuddet nu, og ombestemmer sig senere, så skal man vente til vaccinen bliver mere almen tilgængelig, da det er en større logistisk opgave at vaccinere så mange, over så store geografiske afstande og til så alsidige lokaliteter, skriver Selvstyret. 

Fåreholderne anbefales til, at møde op til den by eller bygd, som de har folkeregisteraddresse i, hvis man vil få tilbudt en vaccine. 

Her er vaccinationsplanen:

 

Bosted

Dato

Vaccinationssted 

Arsuk

Mandag 12. april

Forsamlingshus

Qassimiut

Mandag 12. april

SHV

Igaliko

Tirsdag 13. april

Forsamlingshuset

Qassiarsuk

Tirsdag 13. april

Skolen

Narsarsuaq

Tirsdag 13. april

Evt Hotel Narsarsuaq cafeteriet?

Tasiusaq

Onsdag 14. april

Fælleshus

Narsarmijt

Onsdag 14. april

Fælles hus

Aapilattoq

Onsdag 14. april

Fælles hus/ skole

Nanortalik

Torsdag 15. april

Hallen

Nanortalik

Torsdag 16. april

Hallen

Alluitsup Paa

lørdag 17. april

Skolen/Hallen

Ammassivik

lørdag 17. april

Det gl alderdomshjem

Saarloq

Søndag 18. april

Kirken

Eqalugaarsuit

Søndag 18. april

Forsamlingshus

Narsaq

Mandag 19. april

Hallen

Narsaq

Tirsdag 20. april

Hallen