- Vi vil vide, om en vaccine er sikker og effektiv i slutningen af november eller begyndelsen af december, forklarer USA's topekspert i smitsomme sygdomme Anthony Fauci.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

USAs topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Men den brede befolkning i USA vil nok først få gavn af vaccine mod covid-19 midt i 2021, siger Anthony Fauci.

Anthony Fauci, der er USA's topekspert i smitsomme sygdomme, siger, at en effektiv vaccine mod covid-19 til amerikanere vil kunne være klar i begyndelsen af december.

Det fortæller han den britiske tv-station BBC.

Men folk skal ikke glæde sig for tidligt, for man skal langt ind i 2021, før den brede befolkning vil kunne blive dækket af en vaccine.

Han siger, at det er realistisk, at der meget snart findes en "sikker og effektiv" vaccine mod covid-19.

- Vi vil vide, om en vaccine er sikker og effektiv i slutningen af november eller begyndelsen af december, forklarer han.

LÆS OGSÅ Trump kalder USA's smitteekspert en katastrofe

Præsident Donald Trump har sagt, at en vaccine vil være klar i slutningen af året, og det giver Fauci ham ret i.

Men de første begrænsede doser af vaccinen vil blive givet til mennesker, der vil blive udvalg i forhold til et sæt af prioriteter. Læger og sygehuspersonale vil sammen med personer med lidelser være de første til at blive vaccineret, siger han.

Men der vil ifølge Fauci gå "adskillige måneder" ind i 2021, før vaccinen vil være bredt tilgængelig.

- Når man taler om at vaccinere en væsentlig andel af befolkningen, så man kan gøre et stort indhug i udbruddets dynamik, så vil det meget sandsynligt ikke blive før andet eller tredje kvartal i 2021, siger han.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt