- Sikkerhedssituationen udvikler sig. Og med Ruslands annektering af Krim i 2014 og deres modernisering af militær bliver Thulebasen mere og mere vigtig, siger Esther Mcclure fra Pentagon.Foto: KNR/Anton Gundersen Lihn

USA vil være førstevalg: Grønland er vigtig for vores sikkerhed

Grønland spiller en vigtig rolle i det amerikanske forsvar. Charmeoffensiven er i gang, så USA kan sikre sig at blive Grønlands førstevalg som samarbejdspartner.

USAs sikkerhedsfolk har de senere år valgt at supplere det intensive fokus på det varme sand i Mellemøsten til nu også at rette opmærksomheden på den kolde is i Arktis.

Især Grønland er en vigtig brik i amerikanernes forsvar mod potentielle trusler, og i takt med at klimaforandringerne åbner Arktis, rykker forholdet til Grønland og Danmark opad i de amerikanske prioriteringer.

Esther McClure arbejder med amerikansk sikkerhedspolitik i NATO, Nord- og Vesteuropa i det amerikanske forsvarministerium, Pentagon. Hun er desuden ansvarlig for området, der dækker sikkerhedspolitik i Danmark, Norge og Holland, hvor hun laver analyser og rådgiver andre dele af ministeriet. Foto: KNR/Anton Gundersen Lihn​​​​

To amerikanske strategier fra det seneste år, den arktiske strategi og forsvarsstrategien, slår fast, at alliancerne i Arktis er vigtige og må styrkes, forklarer Esther McClure, der arbejder med amerikansk sikkerhedspolitik i NATO, Nord- og Vesteuropa i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Forholdet til Grønland skal styrkes

- Så det er det, vi prøver at gøre. Vi kan ikke tage vores allierede for givet. Så vi skal vise vores anerkendelse af de ting, Rigsfællesskabet bidrager med til international sikkerhed. Og vi skal have en bedre anerkendelse af de bekymringer, som Danmark og Grønland måtte have i forhold til amerikanske aktiviteter, siger hun.

LÆS OGSÅ Muligheder, magtkamp og money: USAs interesse for Grønland er vokset

I Udenrigsministeriet lyder forklaringen også, at både national og international sikkerhed er blandt årsagerne til at ville forbedre forholdet til Grønland og Danmark, siger Erika Olson, der er ansvarlig for nordiske, baltiske og arktiske sikkerhedsanliggender.

GIUK-gap (Greenland-Iceland-United Kingdom gap) eller på dansk GIUK-passagen er farvandet og luftrummet mellem Grønland, Island og Storbritannien (De røde pile). Området er strategisk vigtigt for blandt andet USA, fordi det er adgangen til Nordeuropa, mens det er Ruslands adgang til det nordlige atlanterhav og USA. De grønne lande på kortet er medlemmerne af NATO-alliancen.Foto: Addicted04 [CC BY 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by/3.0)] / KNR edit.

- Vi vil udvikle det gode forhold til Grønland og være førstevalget som samarbejdspartner for hinanden i samarbejde med Danmark, siger hun.

Nødvendigt med kontrol over GIUK 

Der er særligt to områder, der gør Grønland vigtig for det amerikanske forsvar, siger Esther McClure. Det ene er det såkaldte GIUK-gap (Greenland-Iceland-United Kingdom gap) eller på dansk GIUK-passagen.

Passagen er farvandene mellem Grønland og Island og Island og Storbritannien. 

Her kan USA få adgang til Nordeuropa og Rusland af søvejen, mens for eksempel Rusland med deres skibe kan få adgang til Nordatlanten og USA den anden vej, forklarer Rachel Ellehuus, der er sikkerheds- og forsvarsekspert og vicedirektør for Europa-afdelingen i tænketanken, CSIS, Center for Strategiske og Internationale Studier.

- Nordatlanten er en vigtig handelsrute, vigtig for kommunikation, og hvis vi skal indsætte militær i Nordeuropa eller de baltiske lande, så er det igennem nordatlanten. Så GIUK-passagen er vigtig både set i forhold til handel og i forhold militære aktiviteter.

Pituffik er stadig vigtig

USA og Grønland
KNR har besøgt USA for at finde ud af, hvad amerikanerne tænker om Grønland. Hvad er planerne, og hvilke muligheder giver det for Grønland. 
De kommende uger vil der løbende udkomme artikler og indslag med de personer, KNR mødte i USA.
Turen er betalt af det amerikanske Udenrigsministerium, der tilbyder støtte til udenlandske medier, der vil lave historier om USA. Det amerikanske udenrigsministerium har ikke haft indflydelse på, hvad vi har spurgt kilderne om, og hvad vi efterfølgende har skrevet.

Det andet område, der gør Grønland vigtig for USA, er basen på Pituffik. Eller som amerikanerne kalder den, Thule Air Base.

En af de vigtigste funktioner på basen er varslingssystemet, der på grund af placeringen i Grønland kan advare USA mod blandt andet missiler med retning mod Nordamerika.

Iris Ferguson er seniorådgiver i det amerikanske flyvevåben under det amerikanske Forsvarsministerium, Pentagon. Foto: KNR/Anton Gundersen Lihn

Ifølge Iris Ferguson, der er seniorådgiver i det amerikanske flyvevåben, bidrager basen til at holde hele regionen stabil. Den støtter SAR-operationer og forskning foruden forsvaret af Nordamerika.

- Thule Air Base spiller en vigtig rolle for flyvevåbnet og Forsvarsministeriet, der også anerkender vigtigheden af basen i den arktiske strategi.

Rusland ændrer situationen i Arktis

Både basen på Pituffik og GIUK-passagen har i årtier været vigtig for amerikanerne, særligt under Den Kolde Krig. Men de er stadig vigtige, og det skyldes de seneste års forandringer med et mere tilgængeligt Arktis og ikke mindst Ruslands aktiviteter i og udenfor regionen.

- Sikkerhedssituationen udvikler sig. Og med Ruslands annektering af Krim i 2014 og deres modernisering af militær bliver Thulebasen mere og mere vigtig, siger Esther Mcclure.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt