USA vil stoppe volden mod kvinder fra oprindelige folk

Ligesom det er sket i Canada, vil USA nu også gøre noget for at stoppe volden mod kvinder fra oprindelige folk.
The Urban Indian Health Institute, der varetager sundhedsarbejdet blandt indianere, anslog sidste år, at der var 5712 forsvundne eller myrdede oprindelige folks kvinder i 2016. Tallene dækker både indianere såvel som Inuit i Alaska. Arkivfoto Foto © : KNR
27. november 2019 07:49

I fredags mødtes den amerikanske rigsadvokat William Barr med en gruppe indianerkvinder og stammeledere i Flathead Reservatet i delstaten Montana.

Her præsenterede William Barr den nationale plan: 'The Missing and Murdered Indigenous Persons Initiative' - 'Handlingsplan for forsvundne og myrdede oprindelige folk.'

LÆS OGSÅ Canada vil mindes myrdede kvinder

Ifølge Los Angeles Times har halvdelen af alle amerikanske inuit- og indianerkvinder været udsat for vold. Og i nogle reservater er drabsraten for kvinder ti gange højere end i resten af USA.

Det amerikanske justitsministerium vil nu bruge 10 millioner kroner på at oprette bedre databaser, for at få overblik over antallet af forsvundne kvinder.

Dette er ikke en fuldstændig løsning, udtalte Barr til Associated Press, men det er et skridt i den rigtige retning.

LÆS OGSÅ Længe ventet rapport om myrdede kvinder er klar

En undersøgelse viste sidste år, at ingen kender det præcise antal myrdede eller forsvundne kvinder, fordi sagerne ofte ikke bliver anmeldt, eller fordi der mangler databaser over problemet.

The Urban Indian Health Institute, der varetager sundhedsarbejdet blandt indianere, anslog sidste år, at der var 5712 forsvundne eller myrdede kvinder fra oprindelige i 2016. Tallene dækker både indianere og inuit i Alaska.

LÆS OGSÅ Undersøgelseskommission afslutter sit arbejde

Indianer- og inuitaktivister i USA organiserer for tiden mindeceremonier med plakater, der viser en rød hånd over en kvindes mund for at vise, at ingen lytter til dem.

I tv og med udstillinger prøver de at henlede opmærksomheden på problemet, som hidtil ikke har fået megen opmærksomhed.

Aktivist Curtison Badonie udtaler til Associated Press, at myndighederne langt om længe er begyndt at tage oprindelige folks liv alvorligt. Det giver håb, siger hun.