Foto: Emile Hertling Péronard

Unge inuvialuit skal uddannes til at arbejde i filmindustrien

Et nyt træningsprogram i det canadiske Nordvestterritorie skal blandt andet uddanne unge Inuvialuit til at arbejde i filmindustrien.

Det var Nordvestterritoriets minister for industri og investering, Wally Schumann, der ved en filmfestival sidste weekend præsenterede planerne om det nye træningsprogram, der skal uddanne unge til at arbejde i filmindustrien.

Programmet omfatter også Inuvialuit-området i det vestlige Arktis.

Igennem de sidste to år er filmproduktionen i området nemlig steget drasisk. Fire spillefilm, to reality-TV-serier og hundredvis af kortfilm, såvel som TV-reklamer, er blevet produceret her. Til dels på grund af de unikke naturomgivelser.

Alt tyder på at denne tendens vil forsætte, så der er nu en akut mangel på lokale folk, der er uddannet i de tekniske sider af produktionen af disse film og TV-serier.

Vil skabe nye arbejdspladser

Træningsprogrammet vil uddanne unge til at opnå de tekniske færdigheder, der er nødvendige for filmproduktion.

Minister Schumann udtaler videre, at hvis man har uddannede arbejdere, vil det medvirke til at tiltrække endnu flere film og TV-produktioner i Nordvestterritoriet, som vil betyde nye arbejdspladser, der både er interessante og betaler godt.

Programmet bliver organiseret af the Northwest Territories Professional Media Association, og vil begynde indenfor de næste måneder.

Eleverne vil hver få et lille tilskud på 25.000 kroner til deres rejse og andre udgifter.
 
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt