Unge i Nunavut laver kalender mod spiritusmisbrug

Over 300 unge Inuit i Nunavut har deltaget i en konkurrence om, hvordan alkoholproblemer bedst kan skildres i tegninger.
Haley Hachey fra Baker Lake (Qamanituaq) som vandt konkurrencen udtaler til Nunavut News at hun lavede en tegning der viser at det er muligt at more sig uden at drikke. Foto © : ResponsibleNunavut.ca
22. januar 2020 12:55
Versionist Mads Lynge

Alkoholmisbrug er et problem i Nunavut, og selv om de unge ikke altid selv drikker, kan misbruget alligevel have en stor indflydelse på deres liv.

Nunavut Alkohol Kommission udskrev derfor i efteråret en konkurrence for unge, om gennem tegninger at illustrere den indflydelse alkohol har i deres liv, og hvordan man kan drikke ansvarligt.

Tegningerne er blevet brugt i kommissionens årlige kalender som et led i deres kampagne til at formindske alkohol misbruget. En kampagne kaldet Lad Os Være Opmærksomme - Lets be aware!

Haley Hachey: Man kan more sig uden at drikke

Haley Hachey fra Baker Lake (Qamanituaq), som vandt konkurrencen, udtaler til Nunavut News, at hun lavede en tegning, der viser, at det er muligt at more sig uden at drikke.

LÆS OGSÅ Flere bygder i Nunavut har sagt nej til alkohol i jule- og nytårsdagene

Hun udtaler videre, at alkohol misbrug er et stort problem, og at mange unge begynder at drikke, fordi de ser deres forældre drikke, og fordi de tror, at det kan hjælpe på deres problemer. Men, hvad de ikke altid ser, er, hvor meget det kan skade dem, siger Haley.

Haleys tegning er nu blevet brugt på forsiden af kalenderen. Elleve andre unge inuit vandt også præmier med deres tegninger, som er trykt i kalenderen.

Kalenderen med de unges tegninger er blevet sendt til alle skoler og lokalsamfund i Nunavut såvel som til steder, hvor der kan købes alkohol.

Den kan ses online her:

Nunavut kalender mod spiritus misbrug