Ung mand sigtet i stor børnepornosag

En ung grønlænder er på lige fod med 1004 danske unge sigtet for deling af børneporno. Sagen behandles i øjeblikket af Grønlands Politi og den kan få store konsekvenser for den unge.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
17. januar 2018 12:03

Mandag kom det frem, at Rigspolitiet har sigtet 1005 unge under 18 år for at have delt videoer og et billede af to 15-årige, der har sex.

En af de sigtede er en ung grønlandsk mand på 18 år, der i følge politiet delte de ulovlige billeder for to år siden.

Den unge mand er blevet afhørt og sagen bliver nu behandlet af politiet, der skal beslutte om der skal rejses tiltale og føres en sag i retten, siger senioranklager hos Grønlands Politi, Tobias Berg.

LÆS OGSÅ Politiet sigter flere end 1000 unge i børnepornosag

- Der er forskellige udfald, så fremt man vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til at køre sådan en sag, siger han

Hos børnetalsmanden ser man med alvor på sagen og børnerettighedsorganisationen sidestiller i en udtalelse deling af børneporno med seksuelle overgreb.

- Ofret sidder ofte tilbage med følelser af skam og skyld. Skam, fordi barnet er blevet blottet i offentligheden og skyld, fordi barnet kan føle, at det på en eller anden måde har medvirket til at udstille sig selv, skriver Børnetalsmanden.

LÆS OGSÅ Grov børneporno gav 60 dage i anstalt

Ligesom med sager om seksuelle krænkelser kan sagen om delingen af videoerne og billedet få store konsekvenser for den unge mand, hvis han bliver dømt, siger Tobias Berg.

- Udover de ofre, som blev krænket og får ødelagt deres liv, så vil sådan en person i værste fald risikere en anstalt anbringelse. Og så risikerer han, så fremt man bliver dømt, at få en plettet straffeattest og en plettet børneattest, siger han.

LÆS OGSÅ Grønlandske kvinder udstillet på pornoside