Underskriftindsamling for kæledyr i lejeboliger

Det skal være lovligt at have hund eller kat i sin lejebolig mener en lang række borgere. Derfor har de begyndt en underskriftindsamling.
Skrevet af Jørgen Semionsen
02. august 2018 07:28
Præciseret kl. 13.15 den 2. august 2018:

Der er ingen adgang for katte og hunde i lejeboliger med fællesindgang. Men det skal en underskriftindsamling mod forbuddet i Selvstyres og kommunernes lejeboliger lavet om på.

Otto Kielsen er en af dem, der ønsker at slippe af med forbuddet for han er glad for katte og har altid haft dem i sit hjem.

- Katte er så dejlige at slappe af med. De er søde og de holder meget af mennesker, siger Otto Kielsen.

Han bor sammen med sin kattekilling Nanu i en af Kommune Kujalleq’s boliger i Qaqortoq, hvor det er tilladt at holde husdyr.

Men han skal flytte til en anden boligblok, hvor man ikke må holde kat eller hund.

- Jeg skal flytte ind i en af INI A/S’ boliger og jeg vil gerne have katten med.

Loven skal ændres

Otto Kielsen er ikke alene. Nogle beboere i Nuuk skal flytte fra et hus ind i en boligblok og vil gerne flytte ind med deres hund.

- Der må holdes hund i det hus, vi bor i, men vi kan ikke have hunden med, når vi skal flytte ind i en boligblok. Vi vil selvfølgelig gerne have børnenes hund med, siger Dea Brandt Frederiksen

For få ophævet katte forbuddet, der blandt andet gælder i INI A/S’ boliger I Nordgrønland og katte- og hundeforbuddet fra Maniitsoq til Sydgrønland, er Dea Brandt Frederiksen i gang med en underskriftindsamling via den danske hjemmeside skrivunder.net.

Underskriftindsamleren vil aflevere underskrifterne til politikerne i Inatsisartut under årets efterårssamling.

- De kan udforme love, der er mange muligheder.

Eksempelvis har INI A/S omkring 8000 boliger i Grønland, hvor man ikke må holde katte eller hunde. I 865 boliger med særskilte indgange må der holdes husdyr.

Der er præciseringer i artiklen. Det er en Landstingsforordningsforordning fra 2005, der fastlægger forbuddet, der gælder i alle Selvstyrets og kommunernes lejeboliger.