Ekspert: Udvalgs-dominans kan blive en udfordring for koalitionen
Naalakkersuisut laver et sats, når de udelukker oppositionen fra de udvalg i Inatsisartut, der kun har fem medlemmer. Det siger adjunkt og ekspert i Grønlands demokratihistorie, Jens Wendell-Hansen.
- Når en regering gør sådan, så er det et sats.
Et sats på den måde, at regeringen kan skabe sin helt egen dagsorden og sørge for at det er ens egne synspunkter, der kommer igennem i udvalgsarbejdet.
- Men på den anden side, så åbner man også en flanke for, at oppositionen kan bebrejde en, at man ikke vil høre på den kritik, som oppositionen eventuelt måtte have, vurderer adjunkt Jens Wendell-Hansen fra Ilisimatusarfik efter, at koalitionspartierne har sat sig tungt på udvalgsposterne, hvor der kun er blevet plads til oppositionen i de største udvalg, hvor det ikke var muligt at udelukke dem.
Wendell-Hansen peger på, at pladserne jo tildeles efter den d'hondtske metode, og at koalitionen jo er i sin gode ret til at udelukke oppositionen.
Alligevel er det et sats, fordi de kan komme til at fremstå magtfuldkomne, og fordi de åbner sig op for at kritik på den baggrund.
- Det vil sagtens kunne være beskyldninger om magtfuldkommenhed. Altså, at Naalakkersuisut tror, at de har de vise sten, uden at lytte til andre.
Magtfuldkomne
Derfor mener Jens Wendell-Hansen, at Naalakkersuisut åbner sig op for kritik, hvis oppositionen lykkedes med at tegne et billede af Naalakkersuisut som magtfuldkomne og ligeglade med mindretallet.
- Så kan det betyde en svækkelse af Naalakkersuisut.
Helt praktisk er pointen med udvalgsarbejdet også, at for eksempel at se lovforslag efter i sømmene, tjekke dem for mangler og teste forslagene, så de bliver bedre.
En opgave der falder mere naturligt for dem, der er modstandere af forslag, end dem der står bag dem.
Derfor kan man risikere, at de ved at holde oppositionen ude ikke får alle perspektiverne med, forklarer Wendell-Hansen.
- Ganske enkelt fordi man selv laver forslagene, selv laver arbejdet uden at høre på kritikerne i stedet for at indarbejde dem. Det kan sagtens være en reel risiko, siger adjunkt i Grønlands demokratihistorie og forfatninger, Jens Wendell-Hansen, fra Ilisimatusarfik.
