Udvalg: Uacceptabel lang behandlingstid i sag om anbringelse

Der skal mere tilsyn med kommunerne for at undgå lange behandlingstider på socialområdet, mener Inatsisartuts Familieudvalg.
Næstformanden i Familieudvalget mener ikke, det er på sin plads, at en enkel sag tager så lang tid at behandle. Foto © : KNR
Skrevet af Merete Lindstrøm
08. september 2019 11:48

Inatsisartuts Familie- og Sundhedsudvalg kræver en redegørelse fra Naalakkersuisut i forbindelse med Ombudsmandens kritik af Avaannata Kommunia. Kommunen har fået kritik for at have brugt fem år på at afgøre en sag om et anbragt barn.

Næstformand i Familie- og Sundhedsudvalget, Stine Egede (IA), er alt andet end imponeret over Avaannata Kommunias behandling af sagen om det anbragte barn, der begyndte i 2013 og blev afsluttet fem år senere - kort før barnet fyldte 18 år.

- Det er uacceptabelt. Det er ikke på sin plads, at en enkelt sag tager så lang tid at behandle, siger hun på vegne af udvalget.

Vil have undersøgt om tilsynet er godt nok 

Næstformanden mener, at Naalakkersuisut skylder udvalget en forklaring på, hvilken form for tilsyn der bliver ført med kommunerne.

- Naalakkersuisut må komme med en redegørelse til Familie- og Sundhedsudvalget. Udvalget må finde ud af, om mængden af tilsyn i disse sager er tilstrækkeligt, eller om der skal en ny vurdering til, siger Stine Egede.

I 2017 blev der vedtaget en lov, der gav Naalakkersuisut mulighed for at suspendere kommunernes sagsbehandling på socialområdet, hvis ikke den lever op til lovgivningen. I samme ombæring blev der afsat 3,6 millioner kroner til et permanent tilsyn af kommunernes sagsbehandling på socialområdet.

Loven er endnu ikke blevet brugt til at suspendere en kommunes sagsbehandling, men Stine Egede vil ikke udelukke, at det vil komme til at ske. Hun vil dog ikke tage stilling på baggrund af den enkelte sag fra Avannata Kommunia.

- Men selvfølgelig; hvis der er flere sager, så kan man diskutere det, siger hun.

Ingen synlige forbedringer

Gennem adskillige år er sager af samme karakter kommet frem i offentligheden, men på trods af utallige påbud, tilsynrapporter, klager og løfter om forbedringer er der altså stadig problemer.

Det har da også fået formanden for Red Barnet Grønland, Jonna Ketwa, til at tage blade fra munden. Hun mener ikke, det kan være rigtigt, at børn skal betale med deres ret til en barndom, for at kommunens ansatte begår fejl efter fejl i sager om anbringelse eller andre sociale problemer.

Derfor kræver Jonna Ketwa, at det får konsekvenser for kommunerne, når kommunen begår så graverende fejl som i denne sag.

Herunder kan du se et udpluk af historier, hvor KNR har dækket problemer på socialområdet de sidste tre til fire år. 

LÆS OGSÅ Alvorlig kritik i sag om hjælp til barn med handicap

LÆS OGSÅ De lange sagsbehandlingstider kan knække mennesker

LÆS OGSÅ Revisionsfirma skal gennemgå 2200 børnesager i Sermersooq

LÆS OGSÅ 520 socialsager på børneområdet i Tasiilaq

LÆS OGSÅ Forbedringer – men stadig mange fejl på socialområdet

LÆS OGSÅ Børnetalsmanden genkender problemerne i Kommuneqarfik Sermersooq

LÆS OGSÅ Pædagoger: Politikerne bør bede Danmark om hjælp i børnesager

LÆS OGSÅ Martha Abelsen er alt for langsom på børneområdet

LÆS OGSÅ Stilheden var larmende ved demonstration for børn

LÆS OGSÅ Børn sendt i familiepleje uden baggrundstjek 

LÆS OGSÅ Tilsyn: Store forskelle i Qaasuitsup Kommunia

LÆS OGSÅ Ledelsen har svigtet - ikke politikerne

LÆS OGSÅ Ingen nye tiltag på børneområdet før til september

LÆS OGSÅ Dårlig sagsbehandling af børnesager fører til fritstilling

LÆS OGSÅ Maliina Abelsen ønsker faste standarder på børneområdet

LÆS OGSÅ Bedre ledelse skal sikre bedre vilkår for udsatte børn

LÆS OGSÅ Uforsvarligt socialtilsyn i Sermersooq

LÆS OGSÅ Nye sager er altid udfordrende

LÆS OGSÅ Pige ventede 165 dage på afhøring

LÆS OGSÅ Vi skal arbejde hen imod at overholde lovgivningen

LÆS OGSÅ Martha Lund Olsen efterlyser handling fra Olsvig

LÆS OGSÅ Qeqqata vil stramme op

LÆS OGSÅ Tilsyn giver skarp kritik af Sisimiuts indsats for børn og unge

LÆS OGSÅ Qaasuitsup Kommunia lover at forbedre sig

LÆS OGSÅ Borgernes retssikkerhed truet

LÆS OGSÅ Skarp kritik af Kujalleq

LÆS OGSÅ Tilsynene har været for slappe

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq undersøger om kommuner skal have tilsyn