Omkring tre fjerdedele (72 procent) af de udsatte grønlændere ses med venner eller bekendte dagligt. Det er langt mere end de øvrige socialt udsatte i Danmark. Arkivfoto.

Udsatte i Danmark: Samme problemer som i Grønland

Socialt udsatte grønlændere i Danmark kæmper med de samme problemer som i Grønland, viser en ny rapport.

Alkoholmisbrug og brug af hash er blandt problemerne for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Tre ud af fire har røget hash inden for det seneste år, og to ud af fem har et alkoholmisbrug.

Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.

LÆS OGSÅ Hver tredje socialt udsatte grønlænder har været udsat for vold

Ifølge rapporten er blandt andet hash og alkohol velkendte udfordringer for sundheden i Grønland. Og de sundhedsproblemer går altså igen hos de socialt udsatte grønlændere i Danmark.

Også Grønlands høje selvmordsrate går igen hos de socialt udsatte, hvor næsten hver anden (47 procent) har forsøgt at tage deres eget liv.

Mødes ofte med venner og familie

Mere positivt bemærker rapporten dog også, at den grønlandske kulturelle baggrund, hvor samvær med familie og venner er vigtigt, er til stede hos de udsatte grønlændere.

Omkring tre fjerdedele (72 procent) af de udsatte grønlændere ses med venner eller bekendte dagligt. Det er langt mere end de øvrige socialt udsatte i Danmark.

Det er også en større andel af socialt udsatte grønlændere, der besøger og spiser i varmestuer og væresteder mindst èn gang om ugen.

LÆS OGSÅ Næsten 1800 er økonomisk udsatte

I en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, at forskellene, som rapporten præsenterer, måske kan give anledning til at overveje, om de socialt udsatte grønlændere bør få andre tilbud og tilgange end de andre udsatte grupper.

Rådet for Socialt Udsatte præsenterer hele den nye undersøgelse om udsatte grønlænderes sundhed, sygelighed og trivsel i Danmark på en konference i dag, onsdag, på Borups Højskole i København.

 

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt