Udrejseforbud er slut - og nu må du flyve ud af Nuuk igen

Fra i dag kan du igen flyve ud af Nuuk, for flyforbuddet er helt som ventet blevet ophævet.
Forbuddet blev besluttet 16. juni og var gældende frem til 22. juni – og det er i dag.  Foto © : KNR
Skrevet af Christine Hyldal
22. juni 2021 08:38

På grund af ny smittespredning blev al trafik ud af Nuuk stoppet for en uge siden. 

Nu er forbuddet ophævet, og det betyder, at det igen muligt at flyve eller sejle ud af Nuuk til andre beboede områder i Grønland. Det oplyser formanden for Epidemikommission, politimester Bjørn Bay.

Også kystskibet Sarfaq Ittuk må medtage passagerer igen. 

Det var ventet, at udrejseforbuddet i hovedstaden ville stoppe i dag. Forbuddet blev besluttet 16. juni og var gældende frem til 22. juni – og det er i dag. 

LÆS OGSÅ Endnu en person er smittet med coronavirus: Nuuk isoleres

For en uge siden kom det frem, at der var fem nye smittede i hovedstaden, og derfor blev der endnu en gang stoppet for alle flyafgange og sejlads ud af Nuuk. 

Kun flyvninger til Danmark over Kangerlussuaq fik lov til at fortsætte.

Der er dog et sted, hvor isolationen fortsætter - og det er ved Munch Gruppens camp ved lufthavnen og anlæggelsen af den nye landingsbane. Der blev oprettet en karantænezone rundt om hele lufthavnsbyggeriet efter, at der konstateret smittede blandt de ansatte kort efter pinse. 

Siden er der registeret flere smittede hos både de ansatte og deres kontakter - og derfor er byggeriet fortsat i en karantænezone. Det bliver der ikke ændret på med de nye lempelser i dag. 

Lørdag er der blevet konstateret endnu en smittet i Nuuk, og dermed har der indtil nu været 50 smittede i Grønland.

10 er smittede lige nu. De ni er i Nuuk, én er i Ilulissat.