Udligningsordning bliver ikke til noget

Den meget omtalte midlertidige udligningsordning for 2015 bliver foreløbigt ikke til noget.
06. oktober 2014 17:40

 

På grund af valget bliver den nemlig sat i bero.

 

Selvstyret oplyser, at modellen for udligningsordningen blandt andet byggede på to ændringer i skattelovgivningen, som nu ikke kan realiseres, på grund af den udsatte samling.

 

Det medfører, at beslutningen om en midlertidig udligningsmodel for 2015 ikke kan gennemføres.

 

Derfor vil kommunerne for 2015 modtage bloktilskud, udligning, a’conto personskat, selskabs- og udbytteskat efter de hidtil gældende regler og aftaler.

 

Det betyder i praksis, at beløbet fra udligning 2015 beregnes efter de samme principper som udligningen for 2014.

 

Selvstyret oplyser, at der efter valget teoretisk kan tænkes en situation, hvor et nyt Naalakkersuisut vil søge en dialog med kommunerne om en eventuel ny bloktilskuds- og udligningsmodel.