Udendørs fitnessområde indvies i Sisimiut

Et nyt fitnessområde ved Spejdersøen i Sisimiut bliver i morgen indviet af borgmester Hermann Berthelsen.
Skrevet af Louise M. Kleemann
29. september 2011 13:18

Kommunens skoler, institutioner og borgere er inviteret til indvielsen. Ved samme lejlighed vil kommunens fysioterapeut også give råd og vejledning til, hvordan man bruger de forskellige redskaber.

- Indvielsen af fitnessområdet sætter et flot foreløbigt punktum for udviklingen af hele området omkring Spejdersøen – DIN BYPARK i Sisimiut. Tidligere på efteråret blev BMX-banen, bænke og beplantning anlagt, og stien rundt om søen blev indviet. Med indvielsen af fitnessområdet er der skabt endnu bedre mulighed for fysisk aktivitet i byens kultur- og fritidscentrum. Det oplyser Qeqqata Kommunea.

Fysioterapeuten holder allerede en træningsaften mandag den 3. oktober klokken 16-17 og tirsdag den 4. oktober klokken 19-20.

Træningsaftenerne er åbne for alle, både nybegyndere og øvede, unge og gamle, oplyser kommunen.