Uddannelse skal sikre vores fremtid

Naalakkersuisut fremlagde 2025 planen med titlen 'Vores fremtid - dit og mit ansvar. På vej mod 2015' torsdag formiddag. Naalakkersuisuts kodeord for vækst er uddannelse.
Skrevet af Noah Mølgaard
20. september 2012 10:11

Den store ungdomsarbejdsløshed nager også naalakkersuisut. Det største problem er, at 37 procent af de elever, der forlader folkeskolen ikke går igang med en uddannelse. Naalakkersuisut vil derfor fortsætte med at styrke folkeskolen.

Målet for 2025 er, at 70 procent af folkeskolens afgangselever går igang med uddannelse.

- Vi er opmærksomme på, at folkeskolens rammer ikke er gode nok, siger formanden for Naalakkersuisut Kuupik V. Kleist og henviser til skoler, der trænger til renovering og mangel på kollegier.

- Vi har derfor besluttet, at bruge alle nye indtægter på folkeskolen og uddannelser. Og alle gevinster fra besparelser rundt omkring bliver brugt på uddannelse. Og det samme vil ske, hvis vi vælger at sælge Selvstyre-ejede virksomheder, siger Kuupik V. Kleist.

Der er en stor gruppe blandt 16-18 årige, der ikke er gået igang med uddannelse. Statistikken viser, at 90 procent af arbejdsløse er ufaglærte.

Naalakkersuisut vil gå igang med en undersøgelse af hvorfor mange ledige ikke ønsker at påtage anvist arbejde for eksempel i fiskefabrikker.

- Vi vil gerne vide om de anviste stillinger ikke er attraktive nok eller om det er lønnen, der ikke er god nok, siger Kuupik V. Kleist.

Naalakkersuisut har bemærket, at der er kommet mange tilkaldte, der bliver kategoriseret som ikke-specialiseret arbejdskraft.

- Vi har også haft kontakt med virksomheder, der tilkalder ikke specialiseret arbejdskraft. Og de fleste siger, at de har tilkaldt arbejdskraft, fordi de kommer til tiden hver morgen, siger Kuupik Kleist.

Naalakkersuisutt har derfor besluttet at gøre en indsats indenfor revalidering, hvor der blandt andet skal tilbydes behandling af alkohol misbrug.