Navalnyj blev anholdt, da han landede i Moskvas Sjeremetevo-lufthavn søndag. Den russiske oppositionsleder kom til Moskva fra Berlin. Det er første gang, at han er tilbage i sit hjemland, efter at have været udsat for et giftattentat i Rusland sidste år.Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Tysk udenrigminister: Navalnyj bør løslades øjeblikkeligt

- Rusland er bundet af internationale forpligtelser. Landet må beskytte borgerrettigheder, siger Heiko Maas.

Kreml-kritikeren Aleksej Navalnyj bør sættes på fri fod øjeblikkeligt, siger Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, mandag.

- Rusland er bundet i henhold til dets egen forfatning og i henhold til internationale forpligtelser over for retsstatslige principper og overfor beskyttelse af borgerrettigheder, siger Maas i en erklæring.

- Disse principper må selvfølgelig respekteres og tages i anvendelse overfor Aleksej Navalnyj også. Han bør øjeblikkelig sættes på fri fod, tilføjer han.

Navalnyj blev anholdt, da han landede i Moskvas Sjeremetevo-lufthavn søndag. Den russiske oppositionsleder kom til Moskva fra Berlin. Det er første gang, at han er tilbage i sit hjemland, efter at have været udsat for et giftattentat i Rusland sidste år.

Maas siger, at det er fuldstændigt uforståeligt, at Navalnyj anholdes umiddelbart efter sin ankomst til Moskva.

LÆS OGSÅ Forgiftet oppositionsleder vender tilbage til Rusland søndag

Den tyske udenrigsminister fastslår, at Tyskland ligesom andre EU-lande forventer, at Rusland gør alt, hvad det kan for at få opklaret alle omstændigheder omkring giftangrebet på Navanlnyj, og at gerningsmændene stilles til ansvar.

Ruslands føderale fængselsmyndighed siger, at Navalnyj vil være tilbageholdt, indtil en domstol har taget stilling til hans sag.

De russiske myndigheder havde på forhånd advaret Navalnyj om, at han ville blive anholdt, når og hvis han vendte tilbage til Rusland. Det skyldes blandt andet, at han skulle have forbrudt sig mod betingelserne i en betinget dom for underslæb.

Han har hele tiden fastholdt sin uskyld i sagen og hævder, at den var politisk motiveret. Navalnyj blev syg om bord på et fly fra Sibirien til Moskva sidste sommer. Senere viste det sig, at han var blevet forgiftet med en nervegift, der blev udviklet under sovjetstyret.

Det russiske styre har hidtil afvist alle beskyldninger om at skulle stå bag attentatforsøget.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt