- Jamen det bliver dejligt. Kassen har jo været i slunken hos de fleste af operatører, siger Arne Niemann til KNR.Foto: Camilla Hey - Visit Greenland

Turistråd forventer 20.000 krydstogtsturister til sommer i Ilulissat

Fire gange så mange som indbyggertallet. Så mange krydstogtsturister kommer til Ilulissat i år. De er hjerteligt velkomne og de kommer ikke til at kede sig her, det siger formanden for turistrådet.

62 krydstogsskibe anløber havnen i Ilulissat denne sommer med i alt 20.692 turister ombord. Det skriver Visit Greenlands på sin hjemmeside.

Der kan sagtens komme flere i løbet af denne sommer, da oplysningerne på hjemmesiden opdateres løbende.

Og formanden for turistrådet i Ilulissat glæder sig.

- Jamen det bliver dejligt. Kassen har jo været i slunken hos de fleste af operatører, siger Arne Niemann til KNR.

Krydstogtskibe har været et sjældent syn på havet i de sidste par år, på grund af selvstyrets restriktioner under corona pandemien.

Restriktionerne er ophørt og gaderne i Ilulissat bliver den 20. juni fyldt med turister igen, når MSC Poesia anløber havnen som planlagt med 2.550 turister ombord.

Det er lige omkring halvdelen af borgerne Ilulissiat. Hvad de kommer til at opleve i byen er ikke planlagt endnu. Men i følge formanden for turistrådet kommer de ikke til at kede sig.

- Vi har også Airzafari her. De bliver fordelt midt rund omkring. De kan nogle af dem inde i byen og nogle ud i Isfjordcenteret nogle ud ved selve is fjorden. Så vi har jo mange steder og aktiviteter de kan komme i gang med.

Det er Avannaata Kommunia der har oprettet turistådet med fem medlemmer, nogle af medlemmerne er restauratører mens andre for eksempel er turistoperatører og sejler med turister.

Enkelte turistoperatører som servicerer krydstogsskibe er gået konkurs under coronapandemien. Men flere har også set dagens lys, siger Arne Niemann.

Ilulissat har ikke rekorden over antallet af krydstogts-turister i år. Der kommer nemlig 52 krydstogtsskibe og lægger til i Nuuk med intet færre end i alt 34.000 turister med ombord.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl