Turister sad fast på Store Malene
Politiet og brandvæsenet i Nuuk måtte i nat foretage en længerevarende redningsaktion på Store Malene.
Skrevet af Louise M. Kleemann
Politiet modtog et opkald ved 9-tiden i går aftes. Opkaldet kom fra to turister, som var blevet fanget på en stejl fjeldvæg.
En længerevarende redningsaktion blev efterfølgende sat i værk i samarbejde med brandvæsenet.
Det tog brandvæsenet hele natten at hjælpe de to turister ned af fjeldet. Ifølge politiet sluttede redningsaktionen først ved 5-tiden i morges.