Turister kan igen medtage produkter af hvalros

Nu er det igen muligt for turister at medtage produkter af hvalros, når de besøger Grønland. Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Foto © : USFWS/Joel Garlich-Miller/Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
14. juni 2017 06:51

Det midlertidige eksportstop af hvalrosprodukter blev tirsdag ophævet, da man vurdere, at fangsten af hvalros nu er bæredygtig.

Man skal dog huske, at man skal have et såkaldt CITES-tilladelse, hvis man har planer om at tage hvalrosprodukter ud af landet.

Forbuddet blev indført den 1. august sidste år, da Grønlands Naturinstitut på daværende tidspunkt vurderede, at hvalrosfangsten ikke var bæredygtig.

Vurderingen var i ifølge Naalakkersuisut lavet i henhold til Washington-konventionen, som er en verdensomspændende aftale om registrering af og kontrol med international handel og transport af truede dyr og planter.