Trump påpegede desuden, at den 17-årige Greta Thunberg havde slået ham med hensyn til at komme på forsiden af nyhedsmagasinet Time.Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Trump ville virkelig gerne have mødt Greta Thunberg

Trump: Aktivister har bragt global opvarmning op på et urealistisk niveau, så folk ikke kan leve deres liv.

Præsident Donald Trump siger i dag, at han virkelig gerne ville have truffet den svenske klimaaktivist, Greta Thunberg, under det igangværende møde i Davos.

- Jeg ville virkelig gerne have mødt hende. Men USA er ikke den rigtige adressat for hendes frustration over, at der ikke gøres noget for klimaet.

- Det er andre lande end USA, som er de værste forurenere, sagde Trump ved et pressemøde kort før han onsdag fløj tilbage til Washington fra det årlige stormøde i den schweiziske alpeby.

– Greta burde rette opmærksomheden mod de steder, siger Trump videre.

LÆS OGSÅ Donald Trump revser Greta Thunberg

Trump påpegede desuden, at den 17-årige Greta Thunberg havde slået ham med hensyn til at komme på forsiden af nyhedsmagasinet Time.

I 2019 kårede det amerikanske nyhedsmagasin klimaaktivisten til Årets Person. Hun deltager i det økonomiske topmøde i Davos for anden gang.

Til et spørgsmål om, hvorvidt Trump mener, at den globale opvarmning er "klimabluf" svarer den amerikanske præsident:

- Visse aspekter af det er. Miljøaktivister har bragt global opvarmning op på et niveau, hvor det er urealistisk, så folk ikke kan leve deres liv.

Trump sagde videre, at rigsretssagen mod ham i Washington er gedigen bluf.

- Det er så skadeligt for vort land, sagde han.

LÆS OGSÅ Trump afviser miljøforkæmperes dommedagsprofetier

- Jeg ville gerne møde op ved rigsretssagen og sidde på første række og iagttage deres korrupte ansigter, sagde han om Demokraterne, der fører sagen mod ham.

Inden han fløj tilbage til Washington sagde Trump, at han havde haft "to fænomenale dag" i Davos.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt