Trump lover at han ikke vil bygge et Trump Tower i Grønland

Den amerikanske præsident, Donald Trump, lover, at han ikke har i sinde at bygge et Trump Tower i Grønland.
Foto © : Gage Skidmore/Flickr Creative Commons
Skrevet af Mette Nørmark
20. august 2019 10:26

Det skriver Trump på det sociale medie Twitter, hvor han deler et billede af en bygd i Grønland, hvor der er redigeret et højhus af guld med navnet "Trump" på toppen ind i billedet.

- Jeg lover ikke at gøre dette ved Grønland, skriver præsidenten natten til tirsdag dansk tid.

Billedet er tidligere blevet delt på Twitter med teksten "Grønland om ti år".

Trump bekræftede i weekenden, at han er interesseret i Grønland ud fra et "strategisk" synspunkt, men også at et køb af Grønland ikke var "højest på dagsordenen".

Men både formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, og statsminister Mette Frederiksen afviste i sidste uge, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

Den amerikanske præsident ventes at tage på statsbesøg Danmark i starten af september, men formåede i weekenden at så tvivl om, hvorvidt han holder de planer eller ej.

Hvis Donald Trump kommer til Danmark, er det planlagt, at han også skal mødes med Kim Kielsen.