Smittespecialisten Anthony Fauci ses ellers af et flertal af den amerikanske befolkning som en af de mest troværdige kilder til information under den nuværende coronaepidemi.Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Trump kalder USA's smitteekspert en katastrofe

Folk er trætte af corona og af at "høre på Fauci og alle de idioter, der tog fejl", mener USA's præsident.

USA's førende ekspert i smitsomme sygdomme, Anthony Fauci, er en "katastrofe", og folk gider ikke at høre mere om coronavirus og sygdommen covid-19.

Det mener præsident Donald Trump, der kom med udmeldingen i et opkald til nogle af sine kampagnemedarbejdere. Flere journalister lyttede med på samtalen, skriver The New York Times.

- Folk er trætte af covid, sagde Trump ifølge avisen.

- Jeg har de største valgmøder, jeg nogensinde har haft. Og vi har covid. Folk siger: "Det er ligegyldigt. Bare lad os være i fred". De er trætte af det, lød det fra præsidenten.

LÆS OGSÅ Anthony Fauci: USA risikerer 100.000 nye smittetilfælde om dagen

Smittespecialisten Anthony Fauci ses ellers af et flertal af den amerikanske befolkning som en af de mest troværdige kilder til information under den nuværende coronaepidemi.

Han forudså allerede for flere måneder siden at dødtallene for covid i USA ville overstige 200.000.

Men nu er eksperten - der har været rådgiver for adskillige præsidenter før Trump - ikke længere med ved pressemøderne.

Flere iagttagere har hæftet sig ved, at Fauci forsvandt fra podiet, efter at han havde modsagt Trump flere gange.

- Fyren er en katastrofe, sagde Trump i telefonsamtalen med sin kampagnestab.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt