Pengene fra forliget, der svarer til 13,6 millioner kroner, går til en række velgørenhedsorganisationer, som højesteretsdommeren har valgt ud.Foto: Gage Skidmore [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)]

Trump får millionbøde for at misbruge penge fra egen fond

Donald Trump brugte penge, der skulle være gået til velgørenhed, på sig selv.

USA’s præsident, Donald Trump, er blevet pålagt at betale to millioner dollar i et forlig for at have brugt penge fra sin tidligere fond på at fremme egne politiske interesser.

Det har højesteret i New York afgjort natten til fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge søgsmålet har Trump brugt penge fra Trump Foundation, der samlede penge ind til velgørenhed, til at indgå forlig i retssager, promovere sine egne hoteller og til eget forbrug, herunder et portræt af ham selv, der hænger i en af hans golfklubber.

Trump forsøgte at lukke fonden, da misbruget blev opdaget i 2016. Det blev afvist på grund af efterforskningen. Fonden blev lukket i forbindelse med retssagen, der begyndte sidste år.

Trump er utilfreds med dom

Pengene fra forliget, der svarer til 13,6 millioner kroner, går til en række velgørenhedsorganisationer, som højesteretsdommeren har valgt ud.

Trump reagerede kraftigt på dommen.

- Jeg er den eneste, jeg kender, måske den eneste i verdenshistorien, der kan donere mange penge (19 millioner dollar) til velgørenhed, uden at tage nogen betaling, og blive angrebet af politikere i staten New York, skriver præsidenten på Twitter.

Letitia James kalder afgørelsen en vigtig sejr.

- Det er en stor sejr i vores kamp for at sikre fondspenge og holde dem, der udnytter fonde for egen vinding, ansvarlige, siger hun i en pressemeddelelse ifølge AFP.

/Ritzau /

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt