Trudeau sætter fokus på mental sundhed blandt oprindelige folk

Canadas premierminister Trudeau annoncerede i går at regeringen vil igangsætte nye initiativer til at forbedre unge inuit og indianeres mentale helbred.
Foto © : © Office of the Prime Minister (2016)/Adam Scotti
15. juni 2016 07:13

Der har været alt for mange selvmord blandt unge inuit og Indianere. Premierminister Trudeau mødtes denne uge med tyve unge indianere fra Nishnawbe Aski reservatet og annoncerede at den canadiske regering vil give yderligere 360 millioner kroner, i de næste tre år, til at modarbejde selvmord og andre mentale problemer blandt unge.

Pengene vil blandt andet blive brugt til at oprette 43 såkaldte wellness-hold der er parate til med øjeblikkelig varsel at indgribe i en bygd eller et reservat hvis der er problemer.

Der vil også blive igangsat bedre og udvidet træning af lokale folk til at gribe ind når der er en selvmordskrise.

Desuden vil der komme et særligt kriseteam i Nunavut der kan arbejde hurtigt med lokale samfund.

Trudeau sagde videre at man vil arbejde i nært samarbejde med Inuit for at igangsatte selvmords forebyggelse strategier.

Han sluttede med at sige at dette er begyndelsen til nye og bedre relationer mellem Inuit, indianere og den canadiske stat.