Naalakkersuisoq: Torskekvoten balancerer mellem fiskere og biologer

- Naalakkersuisut træffer beslutninger på baggrund af både brugernes og biologernes viden. Kvoten er fastsat, så man kan sikre kontinuiteten i fiskeriet, siger Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Nikkulaat Jerimiassen.

Men det er netop kontinuiteten, der bekymrer biologerne.

- Den biologiske rådgivning forsøger at se langsigtet på det. Og hvis man sætter en kvote, der er højere, så forøger man risikoen for, at man gør fiskeriet mere urentabelt, siger Helle Siegstad, der er afdelingschef på Naturinstituttet i afdelingen for fisk og skaldyr.

LÆS OGSÅ Nye kvoter på torsk

For fiskeren Amos Marcussen er bestanden, som den altid har været, og udfald i mængden skyldes ifølge ham ikke overfiskeri, men vejret.

- Torsken er omskiftelig, den kommer på bestemte tidspunkter af året, og andre år kommer den slet ikke. Bestanden falder og stiger afhængigt af havtemperaturen, mener Amos Marcussen.

Det er Naalakkersuisuts forventning, at det kystnære fiskeri lander 25.000 tons torsk næste år. Men Naturinstituttet frygter, at det på sigt ikke længere vil kunne betale sig at fiske torsken med de høje kvoter, der gives, fordi der så bliver for få fisk.

LÆS OGSÅ Torskemærker efterlyses

Kvoterne bekymrer ikke torskefiskeren.

- Jeg mener ikke, at vi bringer torskebestanden i fare. Der er stadig masser af torsk, og de er hverken store eller for små, siger Amos Marcussen.

Naalakkersuisoq mener ikke, at man kan undvære Naturinstituttets input, på trods af at kvoterne fastsættes så langt fra anbefalingerne.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil tilpasse hellefiskkvoter til rådgivningen

- Vi har brug for dem til at lave disse undersøgelser. Men sådan vil altid være, så længe hovederhvervet i dette land er fangst og fiskeri, siger Nikkulaat Jerimiassen.

Den samlede torskekvote på 30.000 tons er fordelt med 28.500 til erhvervsfiskere og 1.500 tons til fritidsfiskere.