Tillie: Alt for mange selvmordstrusler trods strategi

Hvad er status for Grønlands strategi for selvmordsforebyggelse for 2013 til 2019? Det spurgte medlem af Inatsisartut for Demokraterne, Tillie Martinussen i sit paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Apollo Jeremiassen
18. september 2015 14:07

Der er stadig for mange selvmordstrusler blandt grønlændere, viser statistikken fra Grønlands Politi for i årene 2014 og 2015.

Derfor har medlem i Inatsisartut, Tillie Martinussen, Demokraterne, stillet en række paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen, om Naalakkersuisut har behov for at justere, tilpasse eller ændre den nationale strategi for selvmordsforebyggelse, der gælder fra 2013 til 2019.

Læs også Demokraterne: Præster kan hjælpe med at forebygge selvmord

Ifølge svaret fra Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen, så har Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt ikke behov for at justere, tilpasse eller ændre den nationale strategi for selvmordsforebyggelse her i Grønland, fordi implementeringsprocessen tager tid, hvis der skal være tid nok til en ordentlig bearbejdning og planlægning.

- Jeg forstår helt klart Naalakkersuisuts tanke om, at der skal være tid til et ordentlig forarbejde, og at analyser tager tid. Det er netop derfor, jeg foreslår, at man tænker ud af boksen og finder på løsninger, som kan få gavn af at forebygge selvmord i mellemtiden. Fakta er jo, at vi her i Grønland har en meget høj selvmordsrate, siger altså Tillie Martinussen.

Læs også Præst til mennesker med store problemer: Kom til os

For mange selvmordstrusler.

Ifølge politiets registreringer har der været 637 selvmordstrusler i 2014. I slutningen af juli i år var tallet op på 344 trusler. Og Grønlands Politi regner ikke med, at der vil være færre selvmordstrusler for i år i forhold til sidste år.

Det bekymrer Tillie Martinussen.

- Altså, jeg tænker, at det er vigtigt, at vi får sagt til folk med selvmordstanker, at der er en vej ud af selvmordstanker. Om to uger, om et halv år, om et år, så ser verden altså anderledes ud. Og det er vigtigt at få sagt til dem, at hvis man ikke stoler på noget andet, så stol på det, at der er en vej ud af tankerne om selvmord. Du skal nok komme ud af det.

 

Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde et problem.

Tillie Martinussen har også spurgt Naalakkersuisut om, hvilke forhindringer de har stødt på, for at implementere strategien, som allerede blev vedtaget af Inatsisartut i 2013.

Og Doris Jakobsen svarer, at den største udfordring er at få etableret et reelt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på området.

- Jeg synes, at et tværsektorielsamarbejde skal løses ved en politisk vej. Doris Jakobsen svarede ikke på, om bremsen ligger på embedsmandsniveau eller om det ligger hos institutionerne rundt omkring. Men det er noget man absolut kan løse af politisk vej og kørt samarbejdet igennem, siger medlem af Inatsisartut for Demokraterne, Tillie Martinussen.

Hvis man har tanker om selvmord, kan man ringe til den gratis telefonrådgivning Attavik 146.